Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Babys hjertestop førte ung læge til fantastisk opfindelse

Hab_frost_succes
Habib Frost, danmarkshistoriens yngste læge og nu opfinder og iværksætter, er gæst hos Ane Cortzen i tredje afsnit af »Succes Kriteriet«. Foto:

De kunne ikke redde barnet - men det gav Danmarks yngste læge nogensinde ideen til en banebrydende behandling. I tredje afsnit af podcasten »Succes Kriteriet« fortæller Habib Frost om produktudvikling i samarbejde med ingeniører og forretningsfolk, og business angel Birgit Aaby giver tips til iværksættere om at finde investorer.

Det er sjældent den første ide, der er den helt rigtige. Derfor skal man som opfinder eller iværksætter arbejde benhårdt og professionelt med produktudviklingen af ideen.

Det fortæller Habib Frost i afsnit 3 af »Succes Kriteriet« - podcasten om drømme og ambitioner fra Berlingske Business.

Habib Frost er lidt af en wonderboy. Som 23-årig blev han den yngste nyuddannede læge i Danmark. To år senere blev han først optaget på Berlingske Business Talent 100 - listen over de mest talentfulde unge erhvervsfolk, og nogle måneder senere kåret som vinder af iværksætterkonkurrencen Guldæg 2016.

Ideen til vinderprojektet opstod allerede, da han som 22-årig studerende var med i en akutlægebil. Først døde en fire måneder gammel baby, og senere samme dag omkom en 30-årig kvinde. Begge døde af hjertestop, og Habib Frost fik ideen til NeuRescue, som har til formål at reducere antallet af dødsfald ved akut hjertestop.

Find alle udsendelser i din podcast-app, på Business/podcast, på Spreaker eller via iTunes her.

Ifølge Habib Frost er første skridt i et skabe et godt produkt at alliere sig med dygtige folk - både dygtige ingeniører og forretnings-typer for eksempel fra CBS. Derudover handler det om at væbne sig med tålmodighed. Man skal igennem 200 idéer og løsninger, før den rigtige er der. Det kræver både tid, penge, og villighed til at tilsidesætte andre ting, hvis man skal lykkes.

Og så er det er vigtigt, at der er styr på patentet. Når du har løbet hele risikoen, så skal du sikre dig, at andre ikke kan lave det samme produkt billigere og hurtigere.

Blandt Habib Frosts gode råd til ivæksættere er:

• Spørg folk om gode råd og hjælp. Du kan i værste tilfælde få et nej. Man skal erkende, at man ikke kan skabe prototypen alene.

• Kig på noget, hvor der ikke er sket store forandringer i 20-30 år. Det er formentligt et område, hvor den omkringliggende udvikling kan tages i brug på en ny måde.

• Arbejd med mennesker, der bringer en anden tænkning på bordet end du gør. Er du god til den tidlige, kreative fase, bør du finde nogen, der er systematisk og rutinepræget til den senere fase. Det kan føles trygt at omgive dig med folk fra samme skuffe, og det kommer der intet nyt ud af.

• Skab en forretningsplan tidligt. Snak med markedsfolk og ingeniører. Find ud af, om det er økonomisk fornuftigt at udvikle dit produkt og gå efter det rigtige marked.

Podcast1_AndersLaustsen

Efter interviewet med Habib Frost kan du høre business angel Birgit Aaby fortælle om, hvad hun vil sætte penge og lægge sit engagement i: Det må gerne være meget tidligt i processen, men det gode team omkring ideen er afgørende.

Birgit Aarby er stifter af CombiService, har været direktør for Superliga-klubben Lyngby, har været med i panelet i DR-udsendelsen »Løvens Hule«, og er nu angel investor i andre startups.

MateBike_podcast

Til sidst får du i »Det lukkede rum« direkte rådgivning til iværksættere fra Nordeas eksperter; denne gang fortæller Jan Sirich, Head of Experimentation & Learning, om bankens muligheder for at støtte startups gennem et accellerator-program.

Artiklen fortsætter under billedet
SuccesKriteriet_Nordea

Find alle udsendelser i din podcast-app, på Business/podcast, på Spreaker eller via iTunes her.

»Succes Kriteriet« udgives af Berlingske Business sponsoreret af Nordea.

Programmet er tilrettelagt af Ane Cortzen og Fannie Pramming.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen