Berlingske Business
17:42

At finde et arbejde er en fuldtidsbeskæftigelse

20BUSMichael-Steen-Hansen-1.jpg
»Når man søger job, skal man være meget mere opsøgende og selv skabe nogle kontakter i stedet for bare at få dem givet,« siger Michael Steen Hansen, specialestuderende på CBS. Foto: Thomas Lekfeldt

Det gælder om at være skarp på det, man kan, og omformulere ens uddannelse til noget, som skaber værdi for virksomhederne, mener Michael Steen Hansen, der snart er færdig med uddannelsen på CBS og er ved at gøre klar til jobsøgningen.

Der er mange ledige, og kampen er hård. Det er et job på fuld tid, hvor der virkeligt skal slides i det, når man er færdig med uddannelsen og skal ud at finde det første job.

Sådan lyder det fra Michael Steen Hansen. Han er netop nu ved at skrive sit speciale færdigt på Copenhagen Business School, CBS. Her har han læst på en af de humanistiske uddannelser med fokus på ledelse og forståelse af kulturer og lingvistik.

På CBS har han været med i brobygningsprojektet, der skulle lære ham at blive endnu bedre til at vise omverdenen, hvad han kan. Han regner med at starte med jobsøgningen om to uger, når specialet er næsten færdigt.

»Det er helt klart en fuldtidsbeskæftigelse at prøve at finde et arbejde. Det er noget, man skal skematisere, og man skal planlægge hverdagen i forhold til, hvor man vil søge og hvordan,« siger Michael Steen Hansen, der mener, at det for mange studerende er en omvæltning at begynde jobsøgningen.

»Mange er vant til at gå fra semester til semester, hvor det hele bare er givet. Man skal bare skrive sig op til nogle fag og så følge dem. Når man søger job, skal man være meget mere opsøgende og selv skabe nogle kontakter i stedet for bare at få dem givet,« siger Michael Steen Hansen.

Han tror, at det bliver svært at få det første job. Men er optimistisk.

»Jeg vil sige, at jeg har fået meget mere blod på tanden efter det forløb, jeg har været igennem på CBS. Før var jeg lidt forvirret, men nu har jeg fået meget mere blod på tanden. Jeg har lært, at det kan være en god idé at præsentere sig selv som generalist i stedet for specialist. Det er der meget mere brug for på arbejdsmarkedet. Den uddannelse, jeg har taget, har bare fået et navn, som CBS har givet den. Det gælder om at omforme det på en måde, så det skaber værdi for virksomhederne,« siger Michael Steen Hansen, der godt kender rådet om at bruge netværket, men det kan være lidt svært som studerende.

»Problemet er, at det netværk, man har som studerende, er andre studerende. I stedet kan man bruge messer og andre af sådanne begivenheder til at skabe kontakter med virksomheder,« siger Michael Steen Hansen.

Created

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen