Berlingske Business

Antallet af kvindelige ledere sætter rekord

Antallet af kvinder, der melder sig ind i Ledernes Hovedorganisation, har sat rekord i 2008. Det er især de helt unge kvinder, der har fart på karrieren, viser nye tal.

2008 blev et godt år for karrierekvinderne.

Helt dugfriske tal fra Ledernes Hovedorganisation viser, at 34 pct. af de nye medlemmer, som er kommet til i 2008, er kvinder.

Det er ny rekord. Aldrig før har så stor en del af de nye ledere været kvinder.

»Det er en meget positiv udvikling, at flere end hver tredje nye leder er kvinde. Og jeg er sikker på, at udviklingen fortsætter i de kommende år,« siger afdelingschef Trine Thorning fra Ledernes Hovedorganisation.

Hun betegner det som »dejligt«, at flere kvinder har fået øjnene op for lederjobbet.

»Samfundet har brug for hele ledertalentmassen – både mænd og kvinder – og de nye tal viser, at vi er godt på vej,« siger hun.

Men Steen Hildebrandt, der er professor i virksomhedsledelse på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, maner til besindelse og mener, at man skal være varsom med at konkludere noget ud fra tallene, som han vurderer er for statistisk usikre til, at man kan udpege årsager til stigningen. Han tilføjer dog, at det er hans fornemmelse, at antallet af kvindelige ledere accelererer i øjeblikket.

»Erhvervslivet er ved at blive opmærksom på, at der er behov for god ledelse, og dér er kvinder lige så kvalificerede som mænd,« siger han og fortsætter:

»Der har været en traditionel opfattelse af, at en leder er en mand, men den fordom er hastigt på retur.«

Unge kvinder til tops
Trods den rekordstore tilgang af kvinder i 2008, er der fortsat en klar overvægt af mænd på lederposterne i Danmark.

22 procent af Ledernes Hovedorganisations – godt 90.000 medlemmer – er kvinder, 78 procent er mænd.

Noget tyder dog på, at den unge generation er på vej til at få vendt billedet.

Blandt de unge kvinder på 20-29 år har der været en stigning på 33 procent i medlemstallet hos Ledernes Hovedorganisation fra 2007 til 2008.

»Det signalerer, at der kommer en ny generation, som fokuserer mindre på køn, men mere på kompetencer,« siger Trine Thorning.

Hun bakkes op af Karen Sjørup, der er køns- og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitetscenter.

»Tallene viser, at der er højere ambitioner blandt de unge kvinder. Selv om mange af de unge bare nyder studenterlivet, er der kommet en anden gruppe, som virkelig vil have fart på karriere og uddannelse,« siger hun og peger på, at det også er begyndt at blive trendy at være kvindelig leder med forbilleder som Stine Bosse, der er koncernchef i TrygVesta og en af de højest placerede kvinder i dansk erhvervsliv.

Ikke overraskende viser undersøgelsen, at der sker et dyk i antallet af kvinder, der bliver ledere, når de er 30-35 år.

»Det sker naturligt nok i den periode, kvinderne vælger at få børn,« konstaterer Trine Thorning fra Ledernes Hovedorganisation.

25 år til ligestilling
Både Karen Sjørup og Trine Thorning siger, at de gerne så, at 50 procent af alle ledere var kvinder, så der var ligestilling, og Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen tror, at vi faktisk på længere sigt vil være vidne til, at der kommer ligestilling blandt lederne.

»Om 25 år tror jeg, at vi vil være meget tæt på ligestilling. Mænd og kvinder er lige gode til at være ledere. Nu skal det bare accepteres,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen