Berlingske Business

Akademikerne: Der er guld i godt arbejdsmiljø

pix-Finn R. Larsen
Akademikernes formand Finn R. Larsen er ikke enig med DA i, hvor ressourcernes skal findes i landets virksomheder. Foto: Nikolai Linares, Scanpix. Foto:

Bedre psykisk arbejdsmiljø kan skabe effektiviseringer for ti milliarder kroner blandt landets akademikere. På den måde kan virksomhederne selv finde flere ressourcer.

Hvis du selv og dine kolleger er akademikere, vil hver syvende af jer ikke have et godt arbejdsmiljø. Det viser i hvert fald en ny undersøgelse foretaget af Akademikerne, der også har lavet en beregning, der viser, at et bedre psykisk arbejdsmiljø kan skabe effektiviseringer for ti mia. kroner.

»Vores formål er at sætte psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen. Ikke for at skabe konflikt, men for at sikre at medarbejderne får det bedre, og virksomhederne har incitament til at skabe et bedre arbejdsmiljø,« siger Akademikernes formand Finn R. Larsen.

Formandens reaktion kommer ovenpå DAs udspil tirsdag, hvor arbejdsgiverforeningen i et notat kommer med 28 forslag til reformer af alt fra førtidspension til fleksjob. Finn R. Larsen er nemlig ikke enig med DA i, hvor ressourcerne skal findes.

»De skal bruge flere ressourcer og kræfter på at finde det guld, der allerede er i virksomhederne frem for at finde guldet på gaden,« siger Finn R. Larsen, da det ifølge ham både vil være en gevinst for virksomhederne og den enkelte ansatte.

»Jeg bliver ked af, at DA angriber de svage, der ofte har været ude på arbejdsmarkedet, men er blevet syge,« siger han.

På den baggrund kan undersøgelsen ifølge formanden være med at sætte fokus på, at man kan hente en masse ressourcer internt i virksomhederne, hvis blot de tør at begynde at italesætte de udfordringer, der findes med det psykiske arbejdsmiljø.

»Hvis virksomhederne vil investere i at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø, kan man finde ti milliarder kroner om året i effektiviseringer - alene for akademikerne,« siger Finn R. Larsen.

Akademikernes undersøgelse viser, at noget af det, medlemmerne efterspørger, er bedre ledelse samt en højere prioritering af det psykiske arbejdsmiljø hos de nærmeste foresatte.

Han mener, at der skal sættes ind i virksomhedernes øverste ledelser og italesættes, hvorefter man skal klæde mellemledere bedre på til at have fokus på det.

»Vi ser en tydelig sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og folks effektivitet. Derfor skal det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres og italesættes,« slutter formanden.

I undersøgelsen har 27.957 medlemmer deltaget via et elektronisk spørgeskema i perioden august-september 2014.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen