Berlingske Business

Akademikere skal stå til søs

Akademikere skal stå til  søs - 1
DJØF sejler en gruppe arbejdsløse akademikere rundt til maritime virksomheder i Københavns havneområder. Det maritime erhverv mangler nemlig arbejdskraft i form af jurister og økonomer, men har svært ved at tiltrække dem. Foto:

Få akademikere overvejer den maritime sektor, selv om branchen har brug for videntunge medarbejderne. Der er jurister og økonomer nyttige, og derfor sejlede DJØF en tur på vandet for at se på jobmuligheder.

Er den maritime sektor andet end Mærsk?

Ja, den er, siger DJØF. Det ved mange af fagforeningens medlemmer bare ikke, og derfor overvejer ledige akademikere som jurister og økonomer sjældent den maritime sektor i jagten på et job.

Derfor var 30 ledige og jobsøgende DJØFere inviteret med på bådtur i Københavns havneområde for at besøge maritime virksomheder som faglig inspiration til en kommende karrieremulighed.

Men det er ikke bare ledige akademikere, der måske har brug for den maritime sektor, det samme gør sig gældende den anden vej rundt.

En fjerdedel af branchens virksomheder, der beskæftiger 80.000 ansatte, ser inden for de næste år et stort behov for økonomer og jurister for at give branchen et nødvendigt kompetenceløft, der kan sikre den globale konkurrenceevne på verdenshavene.

Et godt udgangspunkt for DJØFerne og dagens bådtur:

»Hvis branchen skal være i stand til at konkurrere med udlandet i fremtiden, er der brug for et kompetenceløft. Den kan ikke konkurrere på løn, men på viden. Den besidder akademikerne, der kan styrke virksomhederne ved at håndtere markedsføring og forretning,« siger beskæftigelseschef i DJØF Gert Nielsen om baggrunden for arrangementet, da han har sat sig til rette i en nettobåd med kurs mod Teglholmen.

Traditionsbunden branche

På trods af den gensidige afhængighed er der paradoksalt ingen af dagens virksomheder, der på stående fod mangler akademikere.

Det er dog ikke underligt. Ifølge DJØF er initiativet til for at nedbryde murene mellem de to verdener, der ikke altid ser hinanden som et oplagt match.

Samtidig er den maritime sektor en branche, der er forankret i traditioner, og som derfor ikke altid har for vane at kigge akademikervejen, når der skal rekrutteres.

»Lige nu er der ikke mange akademikere ansat i den maritime sektor i forhold til dens størrelse. Det har været en meget traditionel branche, hvor folk med teknisk eller håndværksmæssig baggrund har indtaget ledelsesposter,« siger Lene Rasmussen, projektleder for Danmarks Maritime Klynge. Projektet blev sat i verden i 2009 for at styrke den maritime branches kompetenceniveau, og er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, brancheforeningen Danske Maritime samt den maritime medlemsorganisation Europas Maritime Udviklingscenter. Målet er blandt andet at oprette nye maritime fag på bachelor- og kandidatuddannelserne.

Send en uopfordret ansøgning

Det illustreres på bådturens første stop hos motorproducenten MAN Diesel & Turbo, der beskæftiger godt 2.000 ansatte i Danmark. Fortrinsvis teknisk uddannede, men også akademikere med kommerciel baggrund.

Foran de fremmødte DJØFere fortæller HR-chef Lars Breusch om en nylig oplevelse, der er blevet diskuteret internt på ledelsesplan.

»Forleden havde vi en diskussion med en leder, der efterlyste en projektleder. I stillingsopslaget søgte han person med teknisk baggrund, fordi en sådan ville have et bedre kendskab til vores produkter. Men var det nu også så vigtigt?« spørger han forsamlingen.

»Der var ikke ret mange ansøgere til stillingen, da ikke engang teknikerne havde det store forhåndskendskab til produkterne. Derfor skal I turde udfordre os og sende en ansøgning alligevel, hvor I skal gøre os klogere på, hvad I kan bidrage med,« siger han og fremhæver evner inden for marketing og salg som interessante for virksomheden.

Sådan lød hovedbudskabet på første stop på turen, inden båden sejlede mod Nordhavn.

Konkurrence på viden

Selv om behovet for DJØFere ikke var udtalt på første stop, vil det i langt højere grad blive det i fremtiden.

»Når vi taler med virksomhederne i branchen er der større krav til medarbejdernes kompetenceniveau. Hvor man før havde mange ufaglærte, ansætter de i højere grad medarbejdere med højere og højere uddannelsesniveau,« siger Lene Rasmussen.

Hun fortæller, at akademikerbehovet er der, fordi miljølovgivning bliver mere kompliceret. Samtidig gælder det for offshore-branchen, hvor de store operationer kræver de faglige værktøjer til risikostyring og kvalitetssikring, mens akademikere med kommercielle baggrunde efterspørges til at håndtere salg og marketing.

Jurister og containere

Efter besøget hos MAN Diesel & Turbo sejler båden videre mod Copenhagen Malmö Port (CMP) i Nordhavnen, der blandt andet håndterer containere og krydstogttrafik. Her skitserer HR-chef Povl Dolleris Røjkjær Ungar nogle af de samme fremtidige udfordringer, som Danmarks Maritime Klynge.

»Vi kan mærke, at der bliver stillet højere krav til vores medarbejdere. Analyser, dokumentationsarbejde og forberedelse. Der bliver professionaliseret hele tiden, og vi kan se, at vi med tiden nok skal have yderligere faggrupper ind i vores organisation,« siger han.

CMP har store ambitioner om, at forretningen skal vokse med tiden. Her kan akademikere komme ind i billedet med hjælp til eksempelvis at implementere ny lovgivning og udvikling af virksomheden og organisationen.

Det lader til at vække de fremmødte DJØF-eres interesse, og de synes at gøre sig til ved at spørge lystigt ind til arbejdet på havnen og organisationens struktur og udfordringer.

»Hvor mange jurister mangler du?« spørger en interesseret kvinde, der bliver opfordret til at ansøge uopfordret.

I båden på vej videre diskuteres det seneste besøg, og smuglytter man rundt i hjørnerne, er der flere, der har tænkt sig at sende uopfordrede ansøgninger.

Et par dage efter ringer Berlingske til HR- chef Povl Dolleris Røjkjær Ungar. Han bekræfter, at han har fået flere ansøgninger.

Selv om han ikke står og mangler nogen DJØFere på stående fod, synes han, at sammenkomsten med DJØFerne var en god mulighed for at inspirere akademikerne til at søge mod vandet.

»Som udgangspunkt deltog vi ikke for vores egen skyld, men for at inspirere andre til at se i retning af det blå Danmark. Efterfølgende er vi dog blevet endnu mere opmærksomme på, at der er flere forskellige profiler af medarbejdere, som vi fremadrettet kan bruge i udviklingen af vores organisation.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen