Berlingske Business
17:42

Advokat droppede barselsorlov: »Jeg brænder for mit arbejde og tjener mange penge«

business
Eva Persson Foto:

Efter en uges ferie var Eva Persson tilbage på sit advokatkontor. »Jeg brænder for mit arbejde«,« siger hun. Kvindelige ledere nødt til at sætte sig ud over konventionerne.

»Jeg har valgt ikke at holde traditionel barselsorlov. Jeg sendte min sidste mail kl. tre om natten, og fødslen blev så sat i gang næste morgen kl. otte.«

»Jeg holdt en uges ferie efter kejsersnittet, men jeg har aldrig haft auto-svar på min e-mail om, at jeg holdt orlov. Ingen af ­mine klienter vidste, at jeg var gravid, eller at jeg skulle være væk.«

Advokat og partner i advokatfirmaet ­Concilio & Co. Eva Persson har valgt en ganske anderledes måde at blive mor på end flertallet af danske kvinder, der i gennemsnit holder omkring et års barselsorlov.

»Det er kæmpestort at få et lille barn, men jeg erkendte, at hvis jeg ville have en forretning, efter at jeg havde født, var jeg nødt til at være på,« forklarer hun.

dd

Selv sammenlignet med andre karriere-kvinder er Eva Perssons valg usædvanligt. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som Berlingske har gennemført blandt business-kvinder, holder de professionelle kvinder ganske vist mindre barsel end gennemsnittet af alle danske kvinder. Men karrierekvinderne holder alligevel typisk syv måneder.

Kai Hammerich er en af Danmarks fremtrædende headhuntere og oplever, at nogle business-kvinder prioriterer anderledes: »Jeg tror, at nogle kvindelige ledere føler, at de er nødt til at sætte sig ud over konventionerne. Det betyder ikke, at de ikke har en velfungerende familie,« siger han.

For Eva Persson betyder arbejdet rigtigt meget: »Jeg har et vanvittigt spændende job og har selv etableret advokatkontoret, hvor vi nu er fire partnere og 12 ansatte. Jeg brænder for mit arbejde, jeg har møderet for Højesteret og tjener mange penge.«

Entering car

Derfor har hun prioriteret hårdt i sit liv: »Jeg har absolut ingen fritidsinteresser. Jeg står heller ikke og sylter og bager. Der er ikke tid til andet end at arbejde og være sammen med min familie,« siger hun.

Eva Perssons mand er også selvstændig og har heller ikke holdt barsel, men resten af ­familien har hjulpet til.

»Min mor har været en helt uvurderlig hjælp og har taget ferie og arbejder på nedsat tid. Hvis jeg får nummer to, går hun på pension for at hjælpe mig. Vi har ung pige i huset, og mine svigerforældre har i en periode, kort efter fødslen, boet hos os. Det handler om dybt i sit hjerte at stole på, at bedsteforældrene også kan.«

»Jeg har valgt at få børn af samme årsager som alle andre. Men jeg har ikke ændret identitet 100 pct., fordi jeg er blevet mor. Jeg er stadig Eva, advokat, chef, kvinde osv. Jeg har benhårdt prioriteret min søn, min mand samt mit arbejde, og jeg har ingen ambitioner om at gennemføre maratonløb eller andre selvrealisationsprojekter. Jeg har ikke set en film i TV eller biografen i to år, men savner det heller ikke.«

Eva Persson er ikke enig i, at man er en bedre mor, fordi man går derhjemme: »Lidt provokerende vil jeg sige, at de fleste i lige så høj grad går derhjemme for deres egen skyld og nærmest anser det som deres menneskeret – i hvert fald, når barnet har nået en vis alder. Nogle kvinder synes at have bildt sig selv ind, at børnene sover bedre til mødregruppe-­arrangementer end, når de er med mor på kontoret.«

»I princippet burde barselsorlov være forenelig med karriere, men man skal være ­opmærksom på det signal, man sender til ­omverdenen, hvis man vælger at få tre børn og være væk et år hver gang. Det er ikke den rigtige prioritering, hvis man også vil til tops i erhvervslivet,« råder Eva Persson.

xx

»Jeg har respekt og forståelse for, at nogle kvinder vælger at gå hjemme i 12-14 måneder, efter at de har født, og derefter arbejder kl. ­9-16 fem dage om ugen. Men at tro, at verden står stille, mens man er på barselsorlov, er en misforståelse. Kvinderne må også forstå, at et valg er lig med et fravalg. Mit fravalg efter fødslen var ikke min søn, men derimod mig selv og mine personlige fritidsinteresser. Jeg valgte ikke at bruge tid på mødregrupper og caffe latte-venindecafébesøg.«

Kai Hammerich har boet i London i en årrække og talt med business-kvinder dér.

»Holdningen er typisk, at hvis de har tid til at sige hej til børnene, inden de går på arbejde klokken syv eller halvotte om morgenen - eller tid til at være sammen med dem,inden sengetid, så er det en god dag,« siger han.

Eva Persson har faste rutiner, som hun mener sætter gode rammer for sønnens liv:

»Jeg putter min søn hver aften, og ni ud af ti dage er jeg den første, han ser om morgenen. Vi har den gladeste og mest trygge søn på nu 22 måneder. Min måde at gøre tingene på er ikke dårligere – eller bedre – end andres. Men jeg håber da, at jeg som arbejdsom, flittig og ambitiøs mor er et forbillede for ham,« siger Eva Persson.

Working in a female way

Hun har ikke mødt negative reaktioner fra omverdenen: »Jeg tror ikke, at folk tør sige noget. Jeg står så meget ved min beslutning, at der ikke er ­nogen, der kritiserer mig. Og hvis de gør, så får de min klare mening. Jeg har en meget nær veninde, som var gravid samtidig med mig og samtidig med, at hun kørte valgkamp til ­Folketinget og blev valgt ind. Hun fødte et par måneder inden valget. Vi har spejlet os i hinanden,« siger hun.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen