Berlingske Business

Super Mario: Nintendos rockstjerne vil have plads på din smartphone

26BUSBagside-111253.jpg
Spildesigneren Shigeru Miyamoto i selskab med sin mest populære karakter, Super Mario. Foto: Felix Ordonez/Reuters

Det hører vist til sjældenhederne, at noget – eller nogen – får lov til at overskygge Apples rituelle lancering af en ny iPhone. Men det mest brølende bifald ved den seneste seance for at åbenbare iPhone 7 i september blev udløst af en bredt smilende japaner og en fiktiv blikkenslager i fuldt firspring.

Shigeru Miyamoto er måske ikke verdensberømt i ethvert hjem, men han er »far« til Super Mario, hovedfiguren i nogle af tidernes mest populære computerspil fra japanske Nintendo. Nogle kalder Miyamoto spilindustriens svar på Walt Disney eller Steven Spielberg. Blandt spiludviklere betragtes han som en guru.

Som den kreative hovedkraft i Nintendo har den snart 64-årige japaner spillet en central rolle i den japanske virksomheds udvikling fra en fabrikant af traditionelle spillekort til en af de førende producenter af computerspil og spilkonsoller. Som sådan har han flere gange reddet Nintendo ud af svære stunder med sine spilkreationer.

NINTENDO-CONSOLE/

Og det er her hans optræden ved iPhone 7-lanceringen kommer ind i billedet. Super Mario tager nu springet fra spilkonsol til smartphone – i første omgang iPhone fra december i år. Det kan blive et vendepunkt for Nintendo, der ellers indtil sidste år afviste at gå ind på smartphone-området, fordi man frygtede at miste kunder til sine egne spilkonsoller.

I mellemtiden har et vist Pokémon Go-fænomen fået Nintendo til at vågne op. Håbet er nu, at »Super Mario Run«, det første mobilspil med Mario, med tiden vil friste smartphone-brugere over på Nintendos spilkonsoller. Og dem trænger Nintendo hårdt til at sælge flere af.

Shigeru Miyamoto begyndte hos Nintendo i 1977 og har tilbragt hele sit arbejdsliv hos spilfirmaet uden tilsyneladende at miste sin fascination af leg. Det er stadig det kreative indhold mere end teknisk blændværk, der driver hans værk. Og mange af hans mest populære spil – »The Legend of Zelda«-serien er et andet eksempel – har han hentet inspiration til i sin barndoms udflugter på egen hånd. Han voksede op uden fjernsyn – det fik familien først, da han var 12 – og lavede selv sit eget legetøj. Senere blev det netop det selvlavede legetøj, der sikrede ham jobbet i Nintendo, hvor han var med fra computerspilverdenens spæde begyndelse.

APPLE-IPHONE/

Trods den rockstjerneagtige tilbedelse i spil-industrien foretrækker Miyamoto at holde lav profil i hjemlandet. Det hævdes, at når han går på gaden i Japan, bliver han sjældent genkendt – andet end af udenlandske turister.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen