Berlingske Business

Wall Street er malet højrødt efter UK-valgresultat

US
Foto:

På samme vis som at den britiske beslutning om at melde sig ud af EU-samarbejdet har betydet faldende aktiekurser i Europa, er det samme tilfældet på det amerikanske aktiemarked i fredagens indledende handel.

Kort efter markedsåbning ligger S&P 500-indekset med et fald på 2,1 pct., Dow Jones-indekset går tilbage med 2,3 pct., mens Nasdaq 100-indekset dykker med 3,5 pct.

Den sure stemning kommer oven på torsdagens folkeafstemning i Storbritannien, hvor et flertal blandt briterne har bakket op om at rive sig fri af EU-fællesskabet, som landet har været en del af siden 1973.

aktier

Inden fredagens amerikanske markedsåbning har der både været faldende aktiekurser i Asien og Europa, og nu er tendensen med at søge væk fra de risikobetonede værdipapirer såsom aktier altså også kommet til Wall Street.

- De amerikanske aktier følger retningen på de europæiske markeder. Der er risiko for, at det her vil kunne indlede en britisk recession, som siden kan gå hen og blive til både en europæisk og global recession, siger handelschef Joe Rundle fra ETX Capital til Bloomberg News og fortsætter med at trække en parallel til starten på den seneste finanskrise:

- Som jeg ser det, er det her lige så stort som 2008 og har potentialet til at blive endnu større. Jeg forventer ikke, at Federal Reserve (den amerikanske centralbank, red.) hæver sine ledende renter inden for den nærmeste fremtid - og slet ikke i dette år.

Pix - brexit 2

SMÆK TIL FINANS

Blandt de amerikanske selskaber er det en trist dag for flere af bankerne, som på grund af det britiske valgresultat kan ende med at måtte vente endnu længere på rentestigninger og dermed et mere gunstigt arbejdsmiljø.

Eksempelvis falder Bank of America Corp. med 7,3 pct., JPMorgan Chase & Co. går tilbage med 6,5 pct., og Wells Fargo & Co. dykker med 4,8 pct.

Kurstab er der også til flere selskaber inden for teknologisektoren. Blandt nogle af de største falder Apple Inc. og Facebook Inc. med henholdsvis 3 pct. og 3,1 pct.

Modsat er det en bedre dag for mineselskaberne, der kan glæde sig over stigende guld- og sølvpriser. Blandt andet Newmont Mining Corp. nyder godt af den udvikling og stiger 7,7 pct.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen