Berlingske Business

Wall Street åbner til svage regnskaber

Det blev onsdag til enkelte skuffende amerikanske regnskaber, hvilket har lagt en dæmper på stemningen efter en uge med positive overraskelser og kursstigninger.

Det blev til skuffende regnskaber fra Morgan Stanley og Wells Fargo, mens Eli Lilly, Boeing og Apple leverede positive overraskelser.

Det amerikanske Dow Jones Industrial indeks åbner 0,1 pct. lavere i 8906. Det teknologitunge Nasdaq Composite-indeks åbner 0,1 pct. lavere i 1915.

Den amerikanske storbank Morgan Stanley har aflagt regnskab for andet kvartal, og det medfører et kursfald på 5,2 pct. til 26,15 dollar. Morgan Stanley leverede et regnskab fyldt med ekstraordinære poster - blandt andre udgifter til statens Tarp-program, og det ramte bundlinjen. Det blev til et tab på 159 mio. dollar i kvartalet, mens indtægterne faldt til 5,41 mia. dollar fra 6,11 mia. dollar. Indtægter var svagere end ventet.

Wells Fargo var også aktuel med regnskab, og det sendte bankaktien ned med 6,3 pct. til 23,7 dollar. Læskedrik- og snackkoncernen Pepsico oplevede moderate udsving efter sit regnskab.

Medicinalsektoren var i fokus med regnskaber fra giganterne Pfizer og Eli Lilly. Pfizer stiger 1,0 pct. til 15,9 dollar, mens Eli Lilly stiger 0,3 pct. til 34,6 dollar. Pfizer's regnskaber er præget af gigantopkøbet af Wyeth. Eli Lillys indtjening i andet kvartal var bedre end ventet, og medicinalkoncernen hæver EPS-indtjeningsprognosen for 2009 til 4,20-4,30 dollar fra 4,00-4,25 dollar pr. aktie. Eli Lilly fastholder sin omsætningsvækstprognose på 1-5 pct.

Den amerikanske Airbus-konkurrent, Boeing, falder 0,8 pct. til 42,7 dollar efter sit regnskab. Indtjeningen overrasker positivt, mens omsætningen skuffer marginalt. Boeing fastholdt en EPS-indtjening på 4,7-5,0 dollar for 2009, hvilket svarer til den nedjusterede prognose fra første kvartal. Koncernen hæfter sig ved, at salgsudsigter for kommercielle fly er uændret i 2009. Også omsætningsprognosen på 68-69 mia. dollar i 2009 blev fastholdt. Boeing vil evaluere og fremsætte en ny tidsplan, samt de økonomiske konsekvenser af kravet om forstærkninger i udformningen af den kommende 787-flymodel.

Natten til torsdag var Apple regnskabsaktuel, og det blev en positiv overraskelse, hvilket sender aktien op med 4,0 pct. til 157,2 dollar. Natten bød også på regnskab fra Starbucks, og her var omkostningsbesparelser årsag til at kaffekædens aktier åbner 10,8 pct. højere i 16,3 dollar.

Yahoo's regnskab viser, at internetsøgemaskinen fortsat er tynget af konkurrencen fra Google. Yahoo's omsætning faldt 13 pct. til 1,57 mia. dollar, og Yahoo-aktien åbner 2,6 pct. lavere i 16,4 dollar.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen