Berlingske Business

Wall Street åbner klædt i rødt

Aktierne åbner generelt lavere på Wall Street tirsdag, hvor stemningen er rykket i det røde felt efter en ellers pæn start på 2013. Apple falder igen.

Efter godt 10 minutters handel ligger det brede S&P 500-indeks 0,3 pct. lavere, mens de tunge aktier i Dow Jones-indekset falder 0,2 pct., og det teknologitunge Nasdaq-indeks sætter sig 0,5 pct.

Det er generel uro omkring det amerikanske budget og gældsloft, der igen i de kommende måneder truer med at kaste de politiske og finansielle systemer ud i nye rysteture. Den afgående finansminister, Timothy Geithner, opfordrede mandag Kongressens medlemmer til at vedtage en forhøjelse af gældsloftet, da de ekstraordinære tiltag, som er taget for at undgå et brud på USA's låneforpligtelser, kun rækker til midten af februar eller starten af marts. Løftes gældsloftet ikke, rammes økonomien, sagde Geithner ifølge Bloomberg News.

Præsident Barack Obama var endnu mere insisterende, da han afviste at ville forhandle om en forhøjelse af gældsloftet under pres om budgetnedskæringer fra Republikanerne, som ifølge præsidenten holder nationen som gidsel. USA's gældsloft er lige nu på 16.400 mia. dollar, eller svimlende 94.000 mia. kr.

Det hjalp ikke synderligt på stemningen, at detailsalget i USA steg 0,5 pct. i julemåneden, noget bedre end forventet, ifølge friske tal tirsdag eftermiddag. Det gode detailsalg blev da også krydret med en skuffende udvikling i januars Empire Manufacturing-indeks over erhvervstilliden i New York-regionen. Det faldt til minus 7,78 fra minus 7,30 i december.

På selskabsfronten er Facebook i fokus, efter at selskabet har indkaldt til et pressemøde tirsdag kl. 19, dansk tid. Emnet er ikke kommunikeret ud til omverdenen endnu, hvilket har fået mange til at spekulere i, hvad det sociale netværk har fundet på. Aktien stiger indtil videre 1,1 pct. til 31,28 dollar.

Forest Laboratories, Lundbecks mangeårige samarbejdspartner, falder til gengæld 1,5 pct. til 37,02 dollar efter et skuffende sæt tal fra medicinalselskabets tredje kvartal. Her var både top- og bundlinjen noget tyndere end ventet af analytikerne.

Apple falder desuden igen og sætter sig 1,7 pct. til 493,25 dollar. Det kommer efter et fald på 3,5 pct. mandag, blandt andet forårsaget af rygter om en skuffende salgsstatistik for selskabets seneste smartphone, iPhone 5.

Tirsdag byder ikke på nogen større regnskaber, selv om sæsonen er ved at komme op i omdrejninger. Onsdag er der dog tal for fjerde kvartal af 2012 fra både Goldman Sachs og JPMorgan Chase.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen