Berlingske Business

Vindmølleaktier bag ny fremgang

Det danske aktiemarked trodsede fredag en overvejende negativ tendens i resten Europa, da KFX-indekset efter imponerende stigninger

i vindmølleaktierne lukkede i et beskedent plus. Det danske eliteindeks er dermed steget alle årets første seks

børsdage. Derimod prægede kursfald resten af Europa, da investorerne reagerede på en svag arbejdsmarkedsrapport

fra USA og en styrkelse af euroen til rekord på 1,2872 dollar.



Herhjemme endte KFX-indekset 0,47 point (0,18 pct.) højere

i 257,34. Indekset startede ugen i 252,41. Endvidere steg KBX-indekset marginale 0,22 point (0,10 pct.) til 221,47. KAX-indekset steg

0,30 point til 227,89, mens KFMX-indekset lukkede 0,29 point lavere i 1437,24. Omsætningen var 2345,5 mio. kr. mod 2543,8 mio.

kr. torsdag.



Vindmølleaktierne Vestas og NEG Micon trodsede dollarnedturen og de skuffende nøgletal, da begge aktier

steg 7,5 kr. til henholdsvis kurs 108 og 107. Fremgangen kan skyldes forlydender om planer om off-shore vindmølleparker i bl.a.

Holland, Belgien og Polen.



Endvidere steg Lundbeck yderligere 2 kr. til kurs 108, og aktien er dermed avanceret 10,5 kr., efter

at medicinalkoncernen onsdag offentliggjorde positive forskningsresultater med lægemidlet Ebixa mod Alzheimers Sygdom. Jyske

Bank nedjusterede fredag ellers anbefalingen af aktien fra "reducer" til "sælg", da den seneste tids dollarfald

ifølge banken eliminerer vækstmulighederne i 2005, ligesom der på kort sigt ventes et negativt nyhedsflow. Novo

Nordisk lukkede derimod 4,5 kr. lavere i kurs 230,5.



Investorerne viste ligeledes interesse for GN Store Nord, som steg 0,5 kr.

til kurs 40,5, efter at GN Netcom ved Consumer Electronics-messen i Las Vegas lancerede et nyt produkt, der gør det muligt

at bruge det samme trådløse hovedsæt til både mobiltelefon og almindelig telefon. Carlsbergs altdominerende

position på det danske marked er ifølge Børsen svækket. Flere detailkæder melder om stigende salg

af udenlandsk øl, og også hjemlige bryggerier vinder markedsandele. Carlsbergs 2003-regnskab ventes i øvrigt at

vise faldende omsætning, skrev avisen. Aktien faldt 5,5 kr. til kurs 267,5.



Dagens største relative stigning tilfaldt

Danware, som opjusterede forventningerne til 2003-resultat med over 25 pct. Softwareselskabet venter nu et driftsresultat på

over 22 mio. kr. mod tidligere et resultat på 17-18 mio. kr., og omsætningen ventes nu at lande i den øvre ende

af det tidligere angivne.



RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen