Berlingske Business

Vigtigt indeks på vej mod endnu en årsrekord

Det går forsigtigt fremad på de europæiske aktiemarkeder tidligt tirsdag middag.

Nøgletal for udviklingen i de tyske fabriksordrer har ved middagstid vist sig som den helt store positive overraskelse, uden at de dog for alvor har pustet mere liv i stigningerne.

Stoxx Europa 600-indekset ligger til en beskeden stigning på 0,1 pct. i niveau 304,88. Det er det højeste niveau siden maj sidste år.

Regnskabstrommerne gjalder fortsat over de europæiske markeder. Den franske storbank Credit Agricole er sluppet godt fra mødet med investorerne og stiger 1,2 pct. efter et overskud på 696 mio. euro efter skat i andet kvartal. Det var over 200 mio. euro mere end ventet af analytikere, Bloomberg News havde indhentet estimater fra inden regnskabet.

Også hollandske DSM, der samarbejder med Novozymes inden for foderenzymer, er en positiv overraskelse. DSM , der har foretaget flere opkøb inden for sin ernæringsdivision, DSM Nutrition, meldte om en omsætning for andet kvartal på 2,47 mia. euro og et EBITDA-resultat på 345 mio. euro mod konsensus om 2,51 mia. euro og 333 mio. euro ifølge Bloomberg News. DSM stiger tæt ved 6 pct.

Børsen i Frankfurt er til gengæld plaget af flere skuffelser. Tysklands næststørste stålproducent Salzgitter falder 10 pct. efter en nedjustering af 2013-forventningerne til et underskud før skat på 400 mio. euro. Ifølge Salzgitter har nedturen i den europæiske økonomi lagt så meget pres på efterspørgselen og den europæiske stålsektor, ar der nu er tale om en strukturel krise i sektoren.

Også genforsikringsselskabet Munich Re falder tungt med over 4 pct. efter en regnskabsskuffelse. Indtjeningen faldt 30 pct. i andet kvartal til 529 mio. euro, hvilket var 28 mio. euro mindre end ventet af markedet, ifølge Bloomberg News.

I London ligger storbanken Standard Chartered til en stigning på godt 3 pct. i kølvandet af sin kvartalsmeddelelse, der viste tilbagegang i resultatet efter store nedskrivninger, men også stigende driftsindtægter.

Den britiske minesektor med fokus på ædelmetaller er på hælene efter et skuffende regnskab fra verdens største sølvproducent, Fresnillo. Selskabet har blandt andet måttet skære dybt i udbyttet, efter at prisfald på sølv og guld har gjort indhug i indtjeningen. Fresnillo ligger 5,4 pct. lavere, og guldproducenten Randgold Resources falder med 3,2 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen