Berlingske Business

Venter flad aktiestart med Mærsk i fokus

Mærsk-overskud ligger i den lave ende
Fredag var den altoverskyggende begivenhed regnskabet fra A.P. Møller - Mærsk, som var med til at slæbe det toneangivende C20 Cap-indeks i et samlet plus på 1,4 pct. til rekordniveauet 617,55. Foto:

Det tegner til at blive en rolig dag for de danske aktier på en mandag, hvor C20-selskaberne holder regnskabsfri.

I udlandet faldt de amerikanske aktier en anelse tilbage efter dansk børslukketid fredag, mens de asiatiske aktier mandag morgen gennemsnitligt ligger til en lille stigning, fordi de tunge japanske indeks rykker frem. Futures i Europa peger på en uændret åbning.

»Det bliver formentlig en flad åbning fra morgenstunden. Det er forholdsvis nyhedsfattigt, og kalenderen er ret tom for både regnskaber og nøgletal, så vi får en stille start på ugen,« vurderer afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans.

Fredag var den altoverskyggende begivenhed regnskabet fra A.P. Møller - Mærsk, som var med til at slæbe det toneangivende C20 Cap-indeks i et samlet plus på 1,4 pct. til rekordniveauet 617,55.

Regnskabet fra Mærsk bød på en opjustering af de samlede forventninger til 2013 og overraskede alt og alle. Specielt containerrederiet Maersk Line fik markedet til at spærre øjnene op med et overskud på 2,5 mia. kr. i andet kvartal. Til sammenligning havde analytikerne ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans ventet et overskud i Line på 347 mio. kr.

Mærsks B-aktie tordnede 9,7 pct. frem fredag til 49.080 kr., mens A-aktien steg 8,6 pct. til 46.200 kr.

»Fokus vil stadig være på Mærsk efter det flotte regnskab. På den længere bane er der stadig noget i vente, men efter en stigning i underkanten af 10 pct., kan det godt være, at aktien vil træde lidt i vande,« mener Ole Kjær Jensen.

Mandag vil konglomeratet igen være i søgelyset blandt investorerne, da der meget vel kan komme en stribe kursmåls- og anbefalingsændringer fra analytikerkorpset. En historie i Børsen kan dog også kaste lidt malurt i bægeret. Ifølge avisen frygter flere investorer for Mærsks planer i oliedivisionen, som betegnes som risikable. Topchef Nils Smedegaard Andersen fastholder dog, at olieforretningen er på vej frem.

Carlsberg, der er regnskabsaktuel onsdag, har fået sin anbefaling sænket af Handelsbanken. Nu lyder anbefalingen »reducer« mod tidligere »akkumuler«. Kursmålet for Carlsberg-aktien er fortsat 600 kr. Handelsbanken peger i sin analyse dateret fredag på, at en god sommer ikke har været i stand til at opveje et sløjt forår, mens det russiske marked fortsat er vanskeligt - også på grund af forholdet mellem den russiske rubel og euro.

Bryggeriaktien faldt fredag 1,4 pct. til 573,5 kr.

Schouw & Co. offentliggjorde halvårsregnskab torsdag, og siden har SEB Enskilda været i regnearkene og justeret sine forventninger til selskabet. Nu ser den svenske storbank et kursmål for aktien på 250 kr. mod tidligere 230 kr. og har anbefalingen »køb«.

Aktien i Schouw & Co. faldt torsdag 4,9 pct., men rettede sig 1,8 pct. fredag og fik på weekend i kurs 197,5 kr.

Værre ser det ud for Parken Sport & Entertainments fodboldhold, FC København, og rivalerne fra Brøndby IF. De to hold indtager bunden i Superligaen, efter at FCK spillede 1-1 hjemme mod AGF, mens Brøndby tabte 2-5 til topholdet FC Midtjylland.

Parken-aktien løftedes 0,7 pct. fredag til 78 kr., og aktien i Brøndby faldt 0,7 pct. til 2,98 kr.

I løbet af mandagen er der regnskaber fra mindre selskaber som Totalbanken, Brd. Klee og Spar Himmerland.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen