Berlingske Business
17:42

Vejen til ruin på aktiehandel

Det koster penge at handle uden at være ordentlig forberedt. De fleste spekulanter vil naturligvis påstå, at de

gør en seriøs indsats for at sikre sig, at den beslutning de træffer er den rigtige. Men de fleste urutinerede

spekulanter ulejliger sig ikke med at skaffe den fornødne viden om den aktie de køber.



De fleste urutinerede spekulanter

ser på hvordan kursen har udviklet sig og lytter så til andre spekulanter. Og her begår de to alvorlige fejl:



For

det første er det en alvorlig fejl at stole på andre spekulanters vurdering, hvis disse heller ikke sætter sig

ind i det de køber og sælger. I så fald opnår man en falsk sikkerhed, som ikke kan bruges til noget som helst.

Det svarer til, at man lader sin automekaniker være ansvarlig for udfyldelse af ens selvangivelse. Han er drøndygtig

til at reparere biler, men hvis han ikke ved mere om skatteloven end man selv gør, så skyder man blot ansvaret fra sig

ved at stole på hans råd.



For det andet er det en alvorlig fejl at basere sine handler på den hidtidige kursudvikling,

hvis ikke man er helt på det rene med, hvad det egentlig er kursudviklingen fortæller. Det er f. eks. ret ligegyldigt,

at en aktie er steget med 20 pct. på en uge, hvis man er på udkig efter en aktie til pensionsporteføljen, og den

pågældende aktie er faldet med 90 pct. i løbet af det seneste år.



I så fald taler sandsynligheden

for, at man i bedste fald er ved at rode sig ind i en højrisikoaktie, som måske endda har livstruende problemer. Den

slags bør man i det mindste sætte sig ind i, før man hopper med på vognen.

Stemningen

Alt for

mange gør også sig selv en bjørnetjeneste ved at følge kursudviklingen i børsens aktier fra dag

til dag og på den måde lade sig fange af euforien omkring de store dag til dag stigninger.



Man glemmer, at stort

set ingen aktier stiger eller falder i rette linier, men næsten altid i bølger. Det betyder, at selv den værste

nedtursaktie i perioder vil have korte stigninger, inden nedturen fortsætter. Og selv den bedste optrendaktie vil have korte

gevinsttagningsperioder, hvor kursen falder kortvarigt, inden stigningen genoptages.



Hvis man lader sig fange af stemningen på

markedet, kommer det til at krible mere og mere i fingrene for at købe en aktie, som er steget med 7-8 pct. om dagen i flere

dage. Og så løber man en meget alvorlig risiko for at få købt en aktie på toppen af en bølge.



Og

når så kursen begynder at falde, går man i panik og sælger med tab, inden tabet bliver alt for stort, hvorefter

kursen begynder at stige igen. Det har de fleste vist oplevet.



Eller endnu værre er det, hvis man stædigt holder

fast på den faldende aktie i forventningen om, at den snart begynder at stige igen, og den så bare fortsætter nedad.





Så har man skaffet sig selv et tab, som bare bliver større og større.



Begge situationer er resultat

af, at man begav sig ud i noget, som man ikke havde forstand på. Hvis man ønsker at profitere af de hurtige to-cifrede

stigninger, som man f. eks. så nogle aktier i KVX-indekset lave i starten af januar, og som markedet lige har set nogle aktier

lave her i midten af oktober, så er man nødt til at bekende sig til daytrading med den store risiko det indebærer.



Og

det vil sige, at man er nødt til at købe aktierne i samme øjeblik de begynder at stige. Det nytter ikke noget,

at man lige venter nogle dage for at se, om stigningen nu også holder, for så er der en markant sandsynlighed for, at

stigningen allerede har nået en bølgetop.

Pose og sæk

Det svarer simpelthen til at sætte sig mellem

to stole, hvis man både vil have daytradernes hurtige gevinster, men samtidig vil undgå den store risiko, der er forbundet

med daytrading, ved at vente med sit køb, indtil aktien har bevist, at stigningen holder.



For det første beviser

nogle få dages stigning ikke noget som helst, og for det andet er det eneste man opnår ved på denne måde at

sætte sig mellem to stole, at de ægte daytradere allerede er løbet med gevinsten, og du står tilbage med

regningen for at have kastet dig ud i noget, som du ikke havde forstand på.



Men hvordan kan man så vide, om den ene

dags stigning man observerer i en aktie er indledningen til fire-fem dage med to-cifrede stigninger? Det kan 99,9 pct. af alle almindelige

spekulanter heller ikke, og derfor skal man lade være med at kaste sig ud i den slags kortsigtede spekulationer, med mindre

man er helt afklaret med, at det man foretager sig er det rene lotto.

Konklusion

Konklusionen er, hvis man vil tjene penge

på aktiemarkedet, så er man nødt til at basere sine handler på et seriøst grundlag. Egentlig en indlysende

ting, men bestemt ikke så almindeligt som det burde være. Dette grundlag kan være enten en analyse (fundamental

eller teknisk), men da de færreste har ressourcerne til dette, må det næstbedste råd være at skaffe information

fra en seriøs kilde.



Vigtigt er det i hvert fald at erkende, at hverken en selv eller naboen er en seriøs kilde

til information om aktiemarkedet i almindelighed og en bestemt aktie i særdeleshed. Og det er 99 pct. af de mange glade mennesker,

som af bedste vilje giver "gode" råd fra sig på diverse aktieforums på internettet heller ikke. Problemet

med råd fra disse kilder er, at man næsten udelukkende hører om deres gode handler, og derfor nemt får indtryk

af, at de er aktiemarkedets svar på Albert Einstein.



En af verdens mest anerkendte investorer gennem mange år, Warren

Buffet, har gennem mange år haft en gennemsnitlig forrentning af sine investeringer på 23 pct. Hvem tror så seriøst

på, at en tilfældig hobbyspekulant på internettet kan tjener trecifrede procenter ved andet end held? Og andres

kortvarige held bør man i hvert fald ikke basere sin økonomiske fremtid på.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen