Berlingske Business

Valutakurser forgylder danske investorer

pix-valuta
Nordea venter, at amerikanske dollar skal styrkes yderligere over for danske kroner i løbet af 2015.

En masse udenlandske valutakurser er steget stort over for kronen siden nytår, og det har mange danske småsparer tjent store formuer på, viser ny opgørelse.

En masse danske små og store investorer har tjent store penge på udviklingen i valutakurserne siden årsskiftet. Knap halvdelen af afkastet på globale aktier er i årets første måneder kommet fra en gunstig udvikling i valutakurserne.

Det viser en opgørelse fra storbanken Nordea.

Seniorstrateg Tine Choi Danielsen siger dog, at udviklingen hurtigt gå den anden vej, og derfor er det vigtigt at beslutte sig for, hvad man skal stille op med valutaeksponeringen.

Amerikanske aktier er steget med godt 4 pct. siden årsskiftet, men en dansk investor kan stikke et afkast på 10 pct. i lommen, hvis afkastet fra den stigende dollar regnes med. Ses der på andre dele af verden er tendensen den samme: Valutakurserne har udviklet sig meget gunstigt for danske og europæiske investorer i år.

Saxo Bank i Hellerup


»Den nuværende udvikling i valutakurserne viser, at det er nødvendigt at man som investor tager aktivt stillig til, hvad man vil gøre med sin valutaeksponering, når man kaster sig ud i at investere i udenlandske aktier. I år har der været valutafest set med danske investorbriller, men det kan hurtigt ændre sig,« siger Tine Choi Danielsen.

Japan er et skole-eksempel på betydningen af valutaudviklingen. Målt i yen er japanske aktier steget 100 pct. siden starten af 2013, men korrigerer man for yen-udviklingen over for kronen, så falder afkastet til 70 pct. Her kunne det altså betale sig at afdække valutakurseksponeringen. Ses der udelukkende på udviklingen i år, ville en afdækning dog ikke have været en god ide.

»Hvis man forventer, at en valuta skal styrkes, så er der ingen grund til at afdække valutarisikoen. Holder forventningerne stik, så får man både på gynger og karruseller – nemlig både aktiekursgevinst og valutakursgevinst. Bliver valutaen svækket over for danske kroner, så kan det derimod være en god ide at afdække valutaeksponeringen, da afkastet ellers vil blive ædt af den svagere valuta,« lyder det fra Tine Choi Danielsen.

Nordea venter, at amerikanske dollar skal styrkes yderligere over for danske kroner i løbet af 2015.

21BUSbanker.jpg

Det betyder, at de venter, at dollaren i resten af året vil bidrage til afkastet fra investeringer i amerikanske værdipapirer. USA bliver sandsynligvis det første vestlige land, som begynder en pengepolitiske normalisering. Der er opsving, og renterne er svagt stigende, hvilket styrker dollaren, vurderer Nordea. Samtidig er der en stribe faktorer, som trækker euroen og dermed danske kroner svagere. ECB lemper pengepolitikken på livet løs, renterne er banket i bund, og det gør umiddelbart EUR til en meget attraktiv finansieringsvaluta.

»Mens vi ikke anbefaler at afdække dollar-risikoen, ser det anderledes ud, når talen falder på japanske yen. Vi venter, at yennen skal svækkes en smule i løbet af 2015, men vi ser risiko for, at svækkelsen kan blive større. Inflationen i Japan er stadig for lav, og Bank of Japan indikerer, at yderligere lempelser er under opsejling. Det vil være positivt for japanske aktier, men det vil samtidig svække den japanske valuta, og derfor anbefaler vi, at man afdækker sin valutarisiko, når man investerer i japanske aktier,« siger Tine Choi Danielsen.

I praksis kan man afdække sin valutaeksponering ved eksempelvis at købe investeringsforeningsfonde, som afdækker valutarisikoen.

pix_bitcoin

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen