Berlingske Business

Valuta: Stilstand mens udvikling i handelsforhandlinger afventes

USA-STOCKS/
Bekymringerne over handelskonflikten mellem Kina og USA - der er verdens to største økonomier - holder fortsat mange investorer på pinebænken, da en fuldt opblusset konflikt kan ramme de nye økonomier hårdt. Foto:

Der er stilstand på valutamarkedet onsdag morgen, hvor de amerikanske handelsstridigheder fortsat indtager overskrifterne, efter at Canada har signaleret, at de er klar til at give indrømmelser over for USA for at løsne op i forhandlingerne om en revision af den nordamerikanske frihandelsaftale, Nafta.

To canadiske kilder med direkte kendskab til den canadiske forhandlingsstrategi har oplyst, at regeringen i Ottawa er klar til at tilbyde USA begrænset adgang til det canadiske mælkemarked som en indrømmelse i forhandlingerne om Nafta.

Canadas beskyttede mejeriindustri er et fast punkt i Nafta-samtaler mellem de to lande. Den canadiske udenrigsminister, Chrystia Freeland, vendte tirsdag tilbage til forhandlingerne i Washington med det formål at redde den trilaterale Nafta-aftale forud for fristens udløb 1. oktober.

Tilbage står bekymringerne om de amerikansk-kinesiske handelsspændinger.

Kina vil torsdag anmode Verdenshandelsorganisationen, WTO, om tilladelse til at pålægge USA sanktioner som gengældelse for Washingtons manglende overholdelse af en afgørelse i en tvist om amerikanske dumping-afgifter.

Bekymringerne over handelskonflikten mellem Kina og USA - der er verdens to største økonomier - holder fortsat mange investorer på pinebænken, da en fuldt opblusset konflikt kan ramme de nye økonomier hårdt.

Samtidig vil en udvidet konflikt gå ud over vestlige lande som for eksempel Australien, der har en betydelig handelseksponering over for Kina, idet en lang række råvarer eksporteres til den kinesiske industri.

»Man kan ikke se bort fra, at de nye markeder er faldet, og det har vejet på stemningen og sandsynligvis katalyseret pengestrømme mod USA og dollaren. Alt den uro på vækstmarkederne oven i al handelsusikkerheden har virkelig drevet markedsdeltagerne over i dollaren og til en vis grad yen,« siger valutachef Bart Wakabayashi fra State Street Bank i Tokyo til Ruters.

Euro koster onsdag morgen 1,1590 dollar mod 1,1580 dollar tirsdag eftermiddag, mens dollar koster 111,45 yen mod 111,55 yen tirsdag eftermiddag.

Dermed går der 129,15 yen på en euro onsdag morgen mod 129,20 yen tirsdag eftermiddag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen