Berlingske Business

Valuta: Små sommerbevægelser op til vigtigt møde mellem EU og USA

side4-5_A BELGIUM-EU-SUMMIT
JOHN THYS / AFP Foto:

I et sommerstille marked er der onsdag eftermiddag ikke markante bevægelser mellem de store valutaer, og investorerne ser også mest ud til at afvente nyt fra et par møder det næste døgns tid.

Onsdag er det formentlig mødet mellem EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og USA's præsident, Donald Trump, som tager størst fokus hos investorerne. De skal i Washington tale samhandel, efter at USA tidligere har indført ekstratold på import af aluminium og stål fra Europa, og Donald Trump herudover har truet med samme tiltag over for import af europæiske biler.

»En hvilken som helst forsonlig bemærkning fra de to set i lyset af handelstopmødet i juni kan hjælpe med at løfte aktierne for de europæiske bilproducenter og derved også euro-dollar-forholdet,« vurderer flere strateger fra Crédit Agricole, herunder Valentin Marikov, ifølge Bloomberg News.

»Med det sagt så mener vi, at styrkelsen hurtigt kan gå i sig selv igen med tanke på den vedvarende vækst og de pengepolitiske forskelle mellem USA og eurozonen, hvilket kan blive understreget yderligere ved det kommende møde i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag.«

På seneste rentemøde i ECB blev det besluttet at forlænge opkøbsprogrammet af obligationer, der også kendes som QE-programmet, frem til udgangen af 2018. Samtidig besluttede ECB-medlemmerne at fastholde renten, men lagde samtidig op til først at hæve renterne en gang efter næste sommer.

Euro koster onsdag eftermiddag 1,1693 dollar mod 1,1695 dollar tirsdag eftermiddag, mens dollar koster 111,08 yen mod 111,15 yen tirsdag eftermiddag.

Dermed går der 129,90 yen på en euro onsdag eftermiddag mod 130,00 yen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen