Berlingske Business

Valuta: Intervalhandel op til EU-USA handelstopmøde

337159031.jpg

Dollar og euro kører tæt parløb onsdag morgen op til et møde mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Mødet får investorerne til at fokusere på handelsstriden mellem de to økonomiske stormagter, efter at Trump tidligere på ugen kaldte straftold for "det bedste", mens han samtidig annoncerede, at han vil uddele milliardstøtte til tariframte landmænd, som bliver ofre for gengældelsestold.

Frygten for en total handelskrig med USA holder euro fanget i et snævert interval forud for Junckers forsøg på at undgå eller afbøde Washingtons straftold i direkte samtaler med Trump.

Forhandlingerne kommer, efter at USA har indført tariffer for EU's stål og aluminium, mens Trumps trusler om yderligere strafforanstaltninger i form af told på europæiske biler stadig hænger i luften.

Japanske yen vil sandsynligvis få støtte af en eventuel eskalering af striden mellem EU og USA.

- Hvis der sker en yderligere eskalering af handelsstriden, kan det potentielt skade risikoappetitten og lægge pres på dollar mod yen, siger seniorstrateg Shinichiro Kadota fra Barclays til Reuters.

Yen har allerede været i investorernes søgelys tidligere i denne uge, på forlydender om at Bank of Japan er ved at være et skridt tættere på en nedskalering af centralbankens aggressive monetære stimuli.

Britiske pund fastholder tirsdagens markante styrkelse, der opstod, efter at premierminister Theresa May har overtaget kontrollen med brexit-forhandlingerne.

Pund sterling koster onsdag morgen 1,3150 dollar mod 1,3145 dollar tirsdag eftermiddag og 1,3075 dollar tirsdag morgen.

Euro koster onsdag morgen 1,1685 dollar mod 1,1695 dollar tirsdag eftermiddag, mens dollar koster 111,30 yen mod 111,15 yen tirsdag eftermiddag.

Dermed går der 130,05 yen på en euro onsdag morgen mod 130,00 yen tirsdag, og der går 0,8885 pund på en euro onsdag morgen mod 0,8895 pund tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen