Berlingske Business

Valuta: Dollar svækkes af Trumps brud på uskrevne regler

GLOBAL-MARKETS/
REUTERS/Jose Luis Gonzalez/File Photo/Ritzau Scanpix Foto:

Dollar tumler lidt rundt fredag morgen, efter at USA's præsident, Donald Trump, torsdag fandt det belejligt at lange ud efter Federal Reserves pengepolitik i et brud på mange årtiers uskrevne aftale om, at centralbankens beslutninger stiltiende bakkes op af den til enhver tid siddende præsident.

Men ikke Donald Trump, der i et interview med CNBC torsdag sagde, at han er utilfredshed med Feds monetære stramning og udtrykte bekymring for den potentielle indvirkning på amerikansk økonomi og amerikansk konkurrenceevne.

Desuden var der bemærkninger om, at en stærk dollar sætter USA i en skidt situation, og Trump tilføjede, at kinesiske yuan "falder som en sten".

Trumps udtalelser fik efterfølgende Det Hvide Hus til at udsende en erklæring, hvori det fremgik, at præsidenten respekterer den amerikanske centralbanks uafhængighed og ikke blander sig i bankens pengepolitiske beslutninger.

- Markedet blev fanget på det forkerte ben. Diskussionen og debatten om handelspolitikken har ikke nødvendigvis handlet om udenlandske valutaer indtil nu. Men nu ser det ud til, at Trump kritiserer svækkelsen af yuan og euro og styrkelsen af dollar. Jeg tror, det har overrasket en del, siger seniorstrateg Shinichiro Kadota fra Barclays i Tokyo til Reuters.

Torsdagens kommentarer er ikke første gang, at Trump giver udtryk for sin utilfredshed med en stærk dollar. Han udtalte sig til Wall Street Journal ved tre separate lejligheder sidste år, om at den amerikanske valuta var "for stærk".

- Hvis men ser på gårsdagens bevægelser, klarede yen sig bedst, og euro stod også ganske stærkt. Jeg tror, at dollar-yen stadig vil blive påvirket mest, vurderer Shinichiro Kadota og peger på, at Trump rejser nogle bekymringer om handelspolitikken, hvilket kan veje på risikolysten.

Euro står fredag morgen i 1,1650 dollar mod 1,1615 dollar torsdag eftermiddag, og dollar koster samtidig 112,40 yen mod 112,95 yen torsdag eftermiddag.

Dermed går der 130,95 yen på en euro fredag morgen mod 131,20 yen torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen