Berlingske Business
12:32Novozymes overvejer at appellere tabt patentsag 

Væksten bliver nøglen i byge af amerikanske regnskaber

CHINA-MARKETS/FOREX-LATESESSION
ARKIVFOTO. Foto:

Den amerikanske regnskabssæson bliver indledt mandag aften. Hvad kan markedet forvente?

Hvor hårdt er de amerikanske virksomheder ramt af en beskeden vækst i verdensøkonomien, og hvad forventer de sig af de kommende kvartaler?

Det er nogle af de spørgsmål, som investorerne stiller sig selv forud for starten på den amerikanske regnskabssæson, som bliver indledt mandag aften.

Aluminiumsproducenten Alcoa indleder sæsonen, hvorefter det de kommende uger vælter ind med regnskaber.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg News er der udsigt til en tilbagegang på omkring 10 pct. i indtjeningen, hvis man tager de 500 selskaber i S&P 500-indekset. Det er i høj grad energisektoren, som trækker ned grundet den i øjeblikket lave oliepris.

- Vi ved, at energisektoren er ramt. Det er en kendt og fortalt historie, så opmærksomheden bliver i højere grad på, hvordan de andre virksomheder er præget af det meget moderate vækstbillede, vi har oplevet de seneste par kvartaler, siger Henrik Drusebjerg, der er chefstrateg i investeringsbanken Carnegie.

- Og det bliver måske mest interessant at høre, hvad virksomhederne selv siger om de kommende kvartaler, siger han.

LAVE FORVENTNINGER GIVER PLADS TIL OVERRASKELSER

Men netop forventningerne om en svag sæson gør, at der på aktiemarkedet er pæne muligheder for kursstigninger, såfremt virksomhederne formår at overraske positivt.

- Skal der komme yderligere kursstigninger, så kræver det forbedret indtjening. Og leverer virksomhederne ikke det i kvartalet, så skal de i hvert fald komme med en fortælling om, at de kan gøre det i de kommende kvartaler, siger Henrik Drusebjerg.

Hos Nordea stiller man spørgsmålet, hvorvidt aktieanalytikerne er blevet for negative.

- Skuffende vækst i starten af året er hovedårsagen til de sænkede forventninger, men spørgsmålet er, om analytikerne er blevet for negative på grund af årets turbulente start på finansmarkederne.

- Januars og februars store aktiekursfald indprisede en meget hårdere opbremsning i økonomien, end vi forventer, og den dystre stemning kan sagtens have sendt analytikerne i kulkælderen, vurderer seniorstrateg Tine Choi.

NORDEA: DET VÆRSTE ER OVRE

Hos Nordea vurderer man, at der oven på årets hårde start har været en positiv udvikling flere steder, hvilket kan betyde, at virksomhederne er ovre det værste i denne omgang.

Tine Choi peger på, at der har været bedring i flere af de nøgletal, hvor selskaberne kommer med deres syn på tingenes tilstand.

Derudover er dollar svækket - hvilket forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne - og olieprisen er steget til omkring 40 dollar per tønde efter at have været nede omkring 30 dollar tidligere på året.

Det er aluminiumsproducenten Alcoa, som vanen tro sparker gang i sæsonen mandag aften, og det er et selskab, som traditionelt set har været tæt fulgt af investorerne, fortæller Henrik Drusebjerg fra Carnegie.

- Det er en af de virksomheder, der ligger i forenden af økonomien, fordi det er i en sektor, som er meget konjunkturfølsom.

- Derfor kan selskabets regnskab være et forvarsel om, at økonomien er ved at accelerere eller stoppe op. Men nu ved vi, at råvarepriserne har været i en meget voldsom udvikling de seneste kvartaler, så Alcoa bliver måske ikke fulgt helt så tæt som normalt, siger Henrik Drusebjerg.

Senere på ugen vil der blandt andet være tal fra JPMorgan, Bank of America, Wells Fargo, Blackrock, Citigroup og Tesco.

/ritzau/FINANS

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen