Berlingske Business

USA/tendens: Udsigt til stigninger med finansaktier i fokus

Det ser ud til, at den positive tendens på aktiemarkederne i USA fortsætter fredag, når handlen åbner.

Futures på de tre store amerikanske aktieindeks ligger med stigninger på 0,4-0,5 pct. en times tid før handelsstart.

Det brede S&P 500-indeks lukkede torsdag med en gevinst på 0,8 pct. til 2663,99. Dow Jones-indekset sluttede med et plus på 1,2 pct. til 24.483,05, mens Nasdaq endte med en stigning på 1,0 pct. til 7140,25.

Torsdag leverede verdens største kapitalforvalter, Blackrock, et stærkt kvartalsresultat. Aktien i Blackrock steg 1,5 pct. efter et kvartalsoverskud over det ventede, hvilket var med til at trække hele finanssektoren 1,8 pct. op. I formarkedet fredag ligger aktien 1,3 pct. højere.

Der vil også fredag være fokus på finansselskaberne, der havde en god dag torsdag. Tre af de største har leveret regnskab inden børsens åbning.

JPMORGAN, CITGROUP OG WELLS FARGO OVERRASKER POSITIVT

Indtægterne hos den amerikanske investeringsbank JPMorgan var højere end ventet i årets første kvartal.

I de tre første måneder af 2018 lød de ordinære indtægter på 28,52 mia. dollar, og det overgår selv det højeste af de estimater, som Bloomberg har indsamlet. Konsensus blandt analytikerne lød på indtægter på 27,71 mia. dollar.

Indtægterne for handel med aktier løb op i 2,02 mia. dollar, mens forretningsområdet investment banking genererede indtægter på 1,59 mia. dollar.

Til sammenligning ventede analytikerne indtægter på 1,76 mia. dollar på begge poster.

Indtjeningen per aktie landede på 2,37 dollar i kvartalet.

JPMorgan-aktien ligger 0,9 pct. højere i formarkedet.

Den amerikanske finansgigant Citigroup overrasker positivt med indtjeningen i første kvartal.

- Selv om markedsforholdene har været uens indtil videre i år, viser vores første kvartalsresultat vores evne til at levere, siger topchefen, Michael Corbat, i en kommentar.

Selskabet leverer et overskud per aktie på 1,68 dollar mod ventet 1,61 dollar. Estimaterne fra Bloomberg lå i intervallet fra 1,55 dollar til 1,66 dollar.

De samlede indtægter kom ind helt som ventet på 18,9 mia. dollar, oplyser Bloomberg News.

Indtægterne fra aktiehandel blev lige over 1,1 mia. dollar mod ventet 0,9 mia. dollar. Mens indtægter fra handel med renter skuffede, da de landede på 3,42 mia. dollar mod ventet 3,7 mia. dollar.

Citigroup stiger 0,7 pct. i formarkedet.

Den amerikanske storbank Wells Fargos indtægter faldt til 21,9 mia. dollar i første kvartal af i år. Sidste år i samme periode landede det tal på 22,3 milliarder dollar.

Indtjeningen per aktie landede på 1,12 dollar, viser regnskabet, hvilket var højere end året før, hvor indtjeningen per aktie var 1,03 dollar. Samtidig slog banken analytikerne på Wall Streets forventninger om en indtjening på 1,06 dollar per aktie.

Wells Fargo skriver i regnskabet, at tallene kan ændre sig, da banken i øjeblikket har en sag kørende med amerikanske myndigheder omkring bankens risikostyring og dens tidligere involvering i svindel med nogle bilforsikringer.

Aktien stiger 1,4 pct. i formarkedet.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen