Berlingske Business

USAs centralbank hæver renten med et kvart procentpoint

US-MARKETS-REACT-TO-FEDERAL-RESERVE-INTEREST-RATE-DECISION
ARKIVFOTO Foto:

USA's centralbank signalerer, at der følger flere rentestigninger i løbet af året.

Den amerikanske centralbank hæver renten med et kvart procentpoint til 1,5-1,75 procent.

Banken signalerer samtidig, at den også under den nye formand for centralbanken, Jerome Powell, vil gennemføre gradvise rentestigninger, skriver nyhedsbureauet AP.

Banken vil afhænde en del af sin portefølje af obligationer.

Begge ting viser tillid til, at den amerikanske økonomi fortsat er på vej op efter det katastrofale tilbageslag under det finansielle kollaps i 2008.

Det er årets første renteforhøjelse, men med al sandsynlighed blot den første af flere. Om det ender med tre eller fire i alt, må tiden vise, siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

»Hvis opsvinget fortsætter i samme takt, kan fire stigninger sagtens komme på tale,« tror han.

USA TRUMP NEW HAMSPHIRE

Senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj er på samme linje.

»Vi tror også selv, at den amerikanske centralbank vil sætte renten op yderligere to gange i år, men vi afviser dog ikke, at det kan blive nødvendigt med endnu en rentestigning, hvis den ekspansive finanspolitik virkelig får sparket gang i væksten og inflationen,« siger han.

Efter den bebudede rentestigning falder dollaren yderligere over for en kurv af valutaer.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters reagerer valutamarkederne, fordi centralbanken i Washington signaler, at kun yderligere to rentestigninger er på vej i år.

Markedet har tidligere anset det for sandsynligt, at der i alt ville komme fire rentestigninger i år.

Børsen i New York reagerer positivt på meldingen fra centralbanken. Dow Jones-indekset stiger med et procentpoint.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen