Berlingske Business

Aktier: Svage data gav risikovilligheden endnu et knæk

US-STOCKS-MARKETS-CLOSE
Arkivfoto. De amerikanske aktier lukkede med kurstab såvel torsdag som fredag, hvor svage regnskabsdata fra de store detailkæder sendte Nordstrom og andre stormagasiner ned. AFP PHOTO / Bryan R. Smith Foto:

De amerikanske aktier lukkede med kurstab såvel torsdag som fredag, hvor svage regnskabsdata fra de store detailkæder sendte Nordstrom og andre stormagasiner ned.

De amerikanske aktier lukkede med kurstab såvel torsdag som fredag, hvor svage regnskabsdata fra de store detailkæder sendte Nordstrom og andre stormagasiner ned.

Samtidig slog Wall Street sig i tøjret over svage økonomiske data fredag i slutningen af en uge, hvor risikovilligheden led et knæk, efter at præsident Donald Trump uventet fyrede chefen for forbundspolitiet, FBI. Det fik investorerne til at frygte for, at større politiske problemer er under opsejling, hvilket kan bremse præsidentens planer om blandt andet skattelettelser.

S&P 500-indekset sluttede fredag i 2390,90 eller 0,4 pct. lavere end onsdag før St. Bededag. Det tunge Dow Jones-indeks er faldet knap 0,4 pct. over de to dage lukkede i 20.896,61, mens Nasdaq-indekset er sivet godt 0,1 pct. fra onsdagens rekord, idet indekset sluttede i 6121,23.

EmmanuelMacron

Dermed afspejler ugens udvikling skiftet fra fokus på Dow Jones- og S&P-selskaberne til de mere teknologiprægede virksomheder. Dow Jones- og S&P-indeksene er faldet henholdsvis 0,5 pct. og 0,4 pct. i ugens løb, mens Nasdaq-indekset modsat er steget 0,3 pct. med flere rekorder i ugens start.

Mandag morgen er det generelle marked uden ensartet retning. De amerikanske futures stiger godt 0,1 pct.

Et skuffende detailsalg og svage månedlige inflationsdata har øget bekymringer om væksttakten i økonomien og sat spørgsmål ved, om Federal Reserve kan opretholde sit let aggressive syn på udsigterne for renten i år.

Fredag viste de overordnede forbrugerpriser en stigning på 2,2 pct. eller lidt mindre end den ventede stigningstakt på 2,3 pct.

USA-STOCKS/

Kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg 1,9 pct. mod analytikernes forudsete stigning på 2,0 pct.

Også detailsalget skuffede med en stigning på 0,4 pct., hvor analytikerne havde imødeset en stigning på 0,6 pct.

I futuresmarkedet estimeres en 46 pct. sandsynlighed for yderligere to renteforhøjelser i år - sammenlignet med 54 pct. før fredagens data ifølge CME Groups Fedwatch.

STOR OVERVÆGT AF NEGATIVE SEKTORER

Der var kursfald i ni af de 11 undersektorer i S&P 50-indekset fredag.

Bundskrabere var industrivirksomhederne, der tidligere har været efterspurgte på grund af de forventede skattelettelser og nye infrastrukturtiltag fra præsident Trump.

Men i lighed med finanssektoren, der også har fået positiv opmærksomhed på grund af Trumps politik, tyngede den igangværende krakelering af forventningerne om indfrielse af de mange og store præsidentielle løfter.

Industrisegmentet faldt 0,7 pct., og finanssektoren droppede 0,5 pct.

Modsat lå teknologisektoren igen lunt i svinget med en stigning på 0,3 pct. kun overgået af forsyningssektoren, der øgede 0,5 pct.

Blandt selskaberne kom stormagasinerne under alvorligt pres for en anden dag i træk. Den skuffende stigning i aprils detailhandel øgede frygten for detailbranchen og for hele økonomien.

08BUSOW-BUNKER-140401.jpg

Et lavere end forventet salg i de sammenlignelige butikker hos J.C. Penney sendte efterfølgende aktien ud i et dyk på 14 pct.

Også kollegaen Nordstrom fremlagde svage tal, der kostede 10,8 pct. af aktiekursen, mens Macy's faldt 3 pct., hvilket dermed har trukket aktien ned med over 19 pct. siden koncernens skuffende regnskab torsdag.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen