Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Aktier: Sen opkøbsbølge reddede dagen for S&P 500

Stock Market Graphs
Arkivfoto.

De amerikanske aktier stod længe til at lukke med negative fortegn torsdag, men en sen opkøbsbølge i energisektoren forhindrede, at S&P 500-indekset endte handlen med kursfald for fjerde dag i træk.

I stedet blev der tale om marginale stigninger, da langt størstedelen af investorerne foretrak at holde sig på sidelinjen op til fredagens yderst vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport.

Samlet sluttede S&P 500-indekset med et lille plus under 0,1 pct. til 2364,67. Det tunge Dow Jones-indeks holdt lige akkurat næsen oven vande og lukkede i 20.858,19, mens Nasdaq-papirerne steg lige så marginalt til 5838,81.

Mens investorerne venter på de nye data fra arbejdsmarkedet og dermed på de sidste økonomiske data inden næste uges pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, konsoliderer markedet sig efter en lang stribe rekorder.

- Konsolidering efter at have nået nye højder er ikke en dårlig ting. Markedet venter på beskæftigelsestallene fredag og rentemødet i næste uge, siger investeringsstrateg Lindsey Bell fra CFRA Research i New York til Reuters.

Stærke data for jobskabelsen i den private sektor i ADP-jobrapporten onsdag har givet en stor tiltro til, at fredagens officielle rapport vil vise sig fra den absolut positive side.

Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport ventes at vise en jobskabelse uden for landbruget på 200.000 i februar.

Lønningerne, der er et af den amerikanske centralbanks vigtige målepunkter, estimeres at accelerere til en stigning på hele 0,3 pct. på månedsbasis og 2,7 pct. på årsbasis fra henholdsvis 0,1 pct. og 2,5 pct. i januar.

Selve arbejdsløsheden forudses at falde til 4,7 pct. i februar fra 4,8 pct. måneden før.

Torsdagens nøgletal viste, at 243.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge. Økonomerne havde i snit ventet 238.000 nye ledige.

Federal Reserve-chef Janet Yellen pointerede sidste fredag, at såfremt jobskabelsen og inflationen fortsat lever op til forventningerne, er en renteforhøjelse "passende" i indeværende måned.

Fredag morgen ligger de asiatiske markeder lunt i svinget. De amerikanske aktiefutures ligger samtidig med stigninger på 0,2-0,3 pct.

Balance i sektorfordeling

Der var pæn balance mellem de enkelte undergrupper i S&P 500-indekset torsdag.

Seks segmenter endte dagen med fald, mens fem segmenter sluttede med positive fortegn.

Bedst gik det sundhedssektoren og energiaktierne, der begge steg 0,6 pct. Johnson & Johnson steg 1,5 pct. og lukkede på det højeste niveau siden 1977.

Olieselskaberne, der har fået klø de seneste dage, kom stærkt igen sidst på dagen. Chevron, Exxon og Conocophillips steg 0,4 pct., 0,8 pct. og 1,2 pct. trods fortsatte fald i oliepriserne.

Torsdagens største taber var ejendomssektoren. Stigende renter gør det sværere for selskaberne at opretholde rentabiliteten, og med en tiårig rente over 2,6 pct. blev ejendomssegmentet presset 1,3 pct. tilbage.

Blandt enkeltaktierne var der rift om varehuskæden Sears. Omkostningerne er under kontrol med reducerede tab til følge i forhold til den tilsvarende periode sidste år. Aktien steg 6,9 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen