Berlingske Business

Aktier: Den gode stemning vendte tilbage

US-DOW-PLUNGES-OVER-500-POINTS-AS-GOVERNMENT-BOND-YIELDS-CROSS-3
Foto:

Aktiemarkederne lukkede onsdag med plusser i USA, og dermed er toget tilbage på sporet, efter at det tirsdag kørte af med minusser.

Det brede S&P 500-indeks lukkede med en stigning på 0,4 pct., mens Nasdaq steg med 0,6 pct., og det smallere Dow Jones-indeks med blot 30 aktier i sig vandt 0,3 pct.

Der var tale om en bred fremgang, og blandt sektorerne i S&P 500 var det kun fast ejendom og forsyning, som ikke var klædt i håbets grønne farve. At de to negativt rentefølsomme sektorer agerede agterlanterner, flugtede dog fint med, at de amerikanske renter onsdag fortsatte tirsdagens stigning.

Torsdag morgen fortsætter de positive takter omend i begrænset skala. De amerikanske futures ligger med marginale plusser.

AKTIER OP TRODS RENTESTIGNINGER

Den gode stemning kom tilbage til aktierne, til trods for at den geopolitiske stemning ændrede sig til det værre, da Nordkorea truede med at blive væk fra de planlagte forhandlinger med Sydkorea og USA, og selv om renten i USA steg tirsdag og onsdag. Den stigende rente har nemlig øget spekulationerne om tre renteforhøjelser mere i år fra den amerikanske centralbank Federal Reserves side, frem for de to forhøjelser banken selv indikerer. Og stigende renter kan påvirke væksten i økonomien og dermed selskabernes vækstudsigter.

- Amerikanerne overser onsdag udviklingen i Europa, hvor Italien kom under pres. Både den korte og den lange rente stiger igen onsdag, og man tænker, at økonomien i USA er stærk nok til at håndtere de rentestigninger. Der er en tro på økonomien. Detailsektoren trækker desuden op. Der kom et godt regnskab fra Macy's, som både aktien og branchen stiger på, siger Rasmus Christiansen, senioraktierådgiver hos Sydbank.

De igangværende italienske regeringsforhandlinger mellem Liga Nord og Femstjernebevægelsen gav onsdag anledning til bekymring og kursretræte i det sydlige Europa, hvor det italienske FTSE MIB-indeks havde en anstrengende dag, som sluttede med et minus på 2,4 pct.

Den lange tiårige rente i USA er de seneste to dage gået op nær 3,10 pct. - et niveau, der er ikke er set så højt siden 2011. Det løfter sandsynligheden for flere renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, hvilket økonomien og erhvervslivet normalt ikke er glade for. Onsdag var frygten dog til at overse.

- Vi mener ikke, at disse specifikke niveauer dikterer en afslutning på ekspansionen; det er blot markederne, der skal blive komfortable med det og indstille sig på et regime med højere renter, siger Michael Hans, investeringschef hos Clarfeld Financial Advisors, til The Wall Street Journal.

MACY'S TRAK DETAILSEKTOREN

På selskabsfronten var der onsdag fokus på detailsektoren.

Den amerikanske stormagasinkæde Macy's blev belønnet med en stigning på 10,8 pct. i aktiekursen til 33,37 dollar, efter at selskabet i sit regnskab for første kvartal hævede forventningerne. Samtidig viste regnskabet, at Macy's for andet kvartal i træk kan vise salgsvækst.

Koncernen venter, at det gode momentum fortsætter, og derfor regner den nu med en indtjening per aktie på 3,75 til 3,95 dollar mod tidligere op til 3,75 dollar. Omsætningen endte i første kvartal, der sluttede med udgangen af april, på 5,54 mia. dollar, hvilket var en spids højere end de ifølge Bloomberg News ventede 5,43 mia. dollar. Det samlede sammenlignelige salg voksede 4,2 pct. - her var blot 1 pct. ventet.

- Vi mener, at resultaterne understreger en sund forbrugersituation, og det er positiv læsning for detailsektoren bredt, siger Randal Konik, analytiker hos Jefferies, til Financial Times.

Fremgangen for Macy's trak onsdag en række af detailkollegerne med op. Target vandt 2,9 pct., L Brands steg 2,6 pct., Kohl's lagde 1,9 pct. til kursen, Sears steg hele 8,6 pct., giganten Walmart gik op med 1,9 pct., Nordströms steg 2,4 pct., og J.C. Penney lagde 5,5 pct. til kursen. Walmart og J.C. Penney kommer begge med kvartalsregnskab torsdag.

Efter markedets lukning kom Cisco med sit regnskab for tredje kvartal. I spændt forventning faldt aktien med 0,7 pct. onsdag.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen