Berlingske Business

USA/Åbning: Solide plusser efter jobtal

De solide amerikanske åbningsplusser blev skabt, da den amerikanske arbejdsmarkedsrapport leverede en markant positiv overraskelse.

Yderligere blev det til opløftede meldinger fra forsikringskoncernen AIG og it-selskabet Nvidea, som er regnskabsaktuel.

Det amerikanske Dow Jones Industrial indeks åbner 0,8 pct. højere i 9324. Det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner 1,1 pct. højere i 1995.

Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport vendte stemningen, da 247.000 job var tab i juli, hvor analytikerne havde ventet et langt større jobtab på 325.000. Yderligere blev opgørelsen for juni nedrevideret til 443.000 tabte job fra 467.000 i første udgave. Arbejdsløsheden overraskede med et fald til 9,4 pct. fra 9,5 pct. Her var der ventet en arbejdsløshed på 9,6 pct. Faldet i arbejdsløsheden har dog afsæt i en betydelig større afgang fra arbejdsstyrken end normalen.

Tidligere på fredagen blev det til regnskab fra den kriseramte genforsikringsgigant AIG, som overraskede med et overskud på 1,82 mia. dollar i andet kvartal, og det var første kvartalsoverskud siden 2007. AIG-aktien åbner 21,6 pct. højere i 27,4 dollar. AIG-aktien er steget voldsomt de seneste dage, og den lukkede tirsdag i 13,5 dollar.

Nvidia, som producerer grafikkort til Pc'er, overraskede med sit halvårsregnskab torsdag efter markedsluk, og aktien stiger 6,7 pct. til 14 dollar. Pc-producenten Dell stiger 1,8 pct. til 13,4 dollar, mens Intel stiger 1,2 pct. til 18,9 dollar. Nvidias omsætning og bundlinjen var bedre end ventet, men især meldinger om bedring i ordresituationen blev positivt modtaget. Selskabet venter, at omsætningen vil stige 5-7 pct. i tredje kvartal.

"Med hensyn til efterspørgslen, så ser vi forbedringer stort set over hele linjen," udtalte Nvidia-direktør Jen-Hsun Huang.

Producenten af mikrochips, Microchip Technologys, falder 0,8 pct. til 26,5 dollar, efter at selskabet har aflagt regnskab for sit forskudte første kvartal. Microtechs omsætning i første kvartal steg 11,4 pct. til 192,9 mio. dollar, mens driftsindtjeningen endte på 31,2 mio. dollar. Samtidig melder selskabet om forbedringer i forretningsklimaet samt en forventning om en solid vækst i det næstkommende kvartal.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen