Berlingske Business

USA: Solide data og håb om skattereform gav stigninger

USA-STOCKS/
Arkivfoto. De amerikanske aktier lukkede i positivt territorium onsdag efter gevinster i de finansielle aktier grundet stigende forventninger til en renteforhøjelse i december, samt håb om at præsident Donald Trump kan få held med sin skattereform. Foto:

De amerikanske aktier lukkede i positivt territorium onsdag efter gevinster i de finansielle aktier grundet stigende forventninger til en renteforhøjelse i december, samt håb om at præsident Donald Trump kan få held med sin skattereform.

De amerikanske aktier lukkede i positivt territorium onsdag efter gevinster i de finansielle aktier grundet stigende forventninger til en renteforhøjelse i december, samt håb om at præsident Donald Trump kan få held med sin skattereform.

Samtidig opretholdt ordreindgangen for varige goder den opadgående tendens, hvilket peger på en underliggende styrke i økonomien.

Onsdag sluttede S&P 500-indekset med et plus på 0,4 pct. i 2507,04. Det tunge Dow Jones-indeks lukkede med et plus på 0,3 pct. i 22.340,71, mens Nasdaq-indekset blev dagens topscorer med en gevinst på knap 1,2 pct. i 6453,26.

Investorernes begejstring kunne også aflæses i Chicago-børsens VIX-indeks, der viste faldende tendens dagen igennem.

USA NEW YORK STOCK EXCHANGE

Fra politisk side talte præsident Donald Trump om den største skattereform i tre årtier med væsentlige reduktioner i såvel personskatten som i virksomhedsskatten. Trump gav dog kun beskedne detaljer om, hvordan de mange reduktioner skal finansieres uden at accelerere det i forvejen massive føderale underskud.

»For første gang siden vi fik Trumps regering, ser det ud til, at der i stigende grad er mulighed for, at skattereformer går igennem,« siger seniorporteføljemanager Thomas Martin fra Globalt Investments i Atlanta, Georgia, til Reuters.

Skattereform-forslaget vil især komme de mindre virksomheder til gode, hvilket betød en kraftig stigning i Small Cap-aktierne. Russell 2000-indekset steg knap 2 pct. efter den bedste dag i et halvt år.

Torsdag morgen er det slut med de positive vinde, idet de amerikanske futures viger en anelse.

ØKONOMI I FREMGANG

Den amerikanske ordreindgang på varige forbrugsgoder overraskede med en stigning på 1,7 pct. i august, hvor der var forudset en stigning på 1 pct.

Renset for transportsektoren var stigningen som ventet på 0,2 pct.

Dataene, kombineret med kommentarer fra centralbankchef Janet Yellen tirsdag, har øget forventningerne til en forestående renteforhøjelse fra Federal Reserves side, hvilket var positivt for finansaktierne.

16BUSNykredit-laegger-talle.jpg

FINANS I TOP

Den øgede sandsynlighed for en renteforhøjelse i år, der ifølge CME Groups data nu er på omkring 78 pct. mod blot 73 pct. for en uge siden, sendte finanssektoren mod nye højder.

»Når renten går op, bevæger bankernes aktiekurs sig. For hvis renterne stiger bæredygtigt, kan de begynde at tjene gode penge,« siger seniorporteføljeforvalter Thomas Martin fra hos Globalt Investments i Atlanta, Georgia.

Bank of America, JPMorgan og Citigroup steg mellem 1,6 pct. og 2,4 pct., og på sektorbasis var der tale om en stigning på 1,3 pct.

Også it-papirerne gjorde det godt i onsdagens marked. Facebook og Googles moderselskab, Alphabet, lukkede henholdsvis 2,1 pct. og 2,4 pct. højere, mens Apple føjede 0,7 pct. til aktiekursen.

De rentefølsomme og udbyttebetalende sektorer blev til gengæld sendt ned. Forsyningsselskaberne faldt 1,3 pct., og fast ejendom dykkede 0,8 pct.

Kursfald var der også til et af dagens fokusselskaber. Nike droppede 1,9 pct. efter annonceringen af den laveste kvartalsvise omsætningsvækst i syv år - en væksttakt, der ventes at vise yderlige nedgang.

694054534.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen