Berlingske Business

USA-jobtal bremser C20-nedtur

De danske aktier lå fredagen igennem i et solidt minus, men en yderst positiv jobrapport fra USA sørgede for, at kursfaldene blev mindsket markant.

Mens de store europæiske indeks alle nåede op i pæne plusser, så lukkede C20-indekset 0,29 pct. lavere i 322,98. Sydbank lukkede højest i C20 regi med en stigning på 4,8 pct. i kurs 143.

"Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport gav aktiemarkederne et løft. Det mindskede også tabene hos C20-indekset, som dog blev holdt nede af kursfaldene i Novo-aktien," udtalte seniorrådgiver Nils Lundsby fra Nordea til RB-Børsen.

Novo Nordisk lukkede 2,7 pct. lavere i kurs 307,5, efter at aktien torsdag ovenpå halvårsregnskabet faldt tilbage 0,6 pct. Aktien blev presset af, at flere af de store finanshuse har ændret sit syn på aktien i en negativ retning. JPMorgan sænkede anbefalingen til 'neutral' fra 'overvægt', UBS sænkede til 'neutral' fra 'køb', mens Goldman Sachs fjernede Novo fra sin 'Pan-Europe Buy List'.

Vestas steg 2 pct. til kurs 376, efter at selskabet fredag modtog en ordre på i alt 111 MW. Vestas skal levere 37 V90-3.0 MW-møller til en australsk vindfarm, og Vestas skal også stå for den langsigtede drift og vedligeholdelse af vindfarmen. Vindmøllerne er bestilt af udvikleren Roaring 40s og ifølge direktør for Vestas Asia Pacific Sean Sutton, så arbejder Vestas i øjeblikket tæt sammen med Roaring 40s om endnu et projekt, hvor der vil indgå en ordre på 168 MW.

A.P. Møller - Mærsk faldt 0,6 pct. til kurs 34.700, efter at det sydkoreanske rederi, Hanjin Shipping, kom ud af andet kvartal med et underskud på 417,5 mia. won (1,8 mia. kr.) mod et overskud i andet kvartal sidste år på 151,6 mia. won. Analytikerne havde kun ventet et underskud på 204,5 mia. won. Rederiets omsætning faldt 26 pct. til 1670 mia. won.

SAS dykkede på trafiktal
SAS dykkede 0,4 pct. til kurs 2,73, efter at SAS fredag formiddag fremlagde selskabets trafiktal for juli. Antallet af passagerer faldt 13,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Investorerne i SAS fik også konkurrent-nyt fra finske Finnair, der fremviste et svagt halvårsregnskab. Finnairs omsætning på 427 mio. euro skuffede, mens underskuddet på 26 mio. euro var på linje med forventningerne. Finnair meddelte samtidig, at det venter, at kapaciteten vil falde mere end 8 pct. i 2009.

Parken Sport & Entertainment sprang 6,7 pct. i vejret og lukkede i kurs 606, efter at FC København fik en god lodtrækning i Champions League-turneringen. FCK skal møde det cypriotiske Apoel Nicosia, som anses som en overkommelig modstander, og en samlet sejr vil give FCK adgang til det lukrative Champions League gruppespil.

Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport viste, at der kun var tabt 247.000 job i juli, hvor analytikerne havde ventet et langt større jobtab på 325.000. Arbejdsløsheden overraskede med et fald til 9,4 pct. fra 9,5 pct. Her var der ventet en arbejdsløshed på 9,6 pct. Faldet i arbejdsløsheden har dog afsæt i en betydelig større afgang fra arbejdsstyrken end normalen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen