Berlingske Business

USA-aktier: Wall Street falder ved åbning

US-STOCKS-END-WEEK-WITH-DOWNWARD-SLIDE
Foto:

Wall Street og Nasdaq fortsætter sidste uges tendens med faldende aktiekurser. De ledende indeks ligger til små fald fra handelsstart mandag.

Det brede S&P 500-indeks falder med 0,1 pct. til 2021,94. De tunge aktier i Dow Jones falder ligeledes med 0,1 pct. til 17.224,6, mens teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq ligger til et fald på 0,2 pct. til indeks 4916,8 efter få minutters handel.

På en regnskabstom mandag har den amerikanske hotelkæde Marriott International før børsåbning meddelt, at den vil købe Starwood Hotels & Resorts for 12,2 mia. dollar (85 mia. kr.) og dermed skabe verdens største hotelkæde.

US-HOTELS-MERGER-FILES

Ifølge Bloomberg News snød Marriott dermed konkurrenten Hyatt Hotels for muligheden for et køb, men også tre kinesiske selskaber skulle ifølge nyhedsbureauet have været ude med snøren efter Starwood.

Marriott betaler 2 dollar og 0,2 Marriott-aktie per Starwood- aktie. Når købet er gennemført, vil det omfatter 5500 hoteller og mere end 1,1 mio. værelser world wide. Der er tale om den største handel inden for hotelbranchen siden kapitalfonden Blackstone tilbage i 2007 købt Hilton hotelkæden for 26 mia. dollar.

Marriott falder med 1,7 pct. til 71,48 dollar, mens Starwood kan notere et fald på 5,8 pct. til 70,65 dollar.

Også selskaber relateret til turismen er for nedadgående. Flyselskabet Delta Airlines og rejsesøgemaskinen Expedia falder begge med 2,5 pct. til henholdsvis 47,77 dollar og 122,08 dollar, mens rejsekoncernen Carnival falder 1,8 pct. til 50,62 dollar.

US-DOW-TUMBLES-OVER-200-PTS-IN-INTRADAY-TRADING-ON-GLOBAL-ECONOM

I grønt er derimod energiselskaber som Chevron og Exxon Mobil, der stiger med henholdsvis 1,5 pct. til 88,94 dollar og 1,0 pct. til 78,87 dollar på trods af et lille fald i olieprisen. Den amerikanske WTI-olie handles mandag eftermiddag i 40,69 dollar per tønde mod 40,65 dollar fredag eftermiddag.

Mandag viste det månedlige Empire Manufacturing-indeks, der dækker over en rundspørge blandt producenter i New York-regionen, en mindre stigning end ventet. Indekset faldt til minus 10,74 mod et forventet indeks på minus 6,35, viser tal fra Bloomberg News.

FILE USA ECONOMY FACEBOOK

I løbet af ugen kommer der regnskabsnyt til investorerne fra blandt andre Wal-Mart, Home Depot, Best Buy og Gap.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen