Berlingske Business

USA-aktier: Rolig åbning - Wallgreens får børslussing

USA NEW YORK STOCK EXCHANGE
Foto:

De amerikanske aktiemarkeder åbner med en let faldende tendens.

S&P 500-indekset stiger 0,1 pct., mens Nasdaq falder lige i underkanten af 0,1 pct., og Dow Jones falder 0,2 pct. Dermed følger Nasdaq og Dow Jones åbningen tendensen fra onsdag, dog i en mere beskeden udgave.

Det brede S&P 500-indeks var på et tidspunkt i onsdagens handel i plus med 0,8 pct., men sluttede med et minus på knap 0,9 pct. Dow Jones-indekset blev også trukket med ned i minus 0,7 pct. Teknologitunge Nasdaq faldt dog mest og tabte 1,5 pct.

En beskæftigelse af, at Det Hvide Hus' hårde linje i handelsspørgsmålet over for Kina er uforandret, og at USA forhandler fra en stærk position, mens den kinesiske økonomi "ikke har det godt", trak aktierne ned.

Torsdag før handelsstart er Wallgreens kommet med regnskab, hvor salget overgik analytikernes forventning, da det landede på 34,33 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News ventede et salg på 34,06 mio. dollar. Samtidig endte den ordinære indtjening per aktie i den høje ende af analytikernes estimat, da den landede på 1,53 dollar.

Selskabet har justeret en smule i forventningerne til netop den ordinære indtjening per aktie for hele året, og apotekerkæden venter nu en indtjening på 5,90-6,05 dollar per aktie mod tidligere 5,85-6,05 dollar per aktie. Men analytikernes estimat var 5,96 dollar. Selskabet har annonceret et aktietilbagekøbsprogram for 10 mia. dollar.

Wallgreens-aktien falder 9,4 pct. kort efter handelsstart.

Det vil igen komme fokus på medie- og tv-selskaberne Disney, Comcast og 21.st Century Fox, efter at Disney har fået konkurrencemyndighedernes godkendelse af en mulig overtagelse af Fox.

Nu er investorernes øjne rettet mod Comcast, der ifølge medieforlydender afsøger mulighederne for en kapitalpartner, hvis prisen skulle nå "ekstremt høje" niveauer omkring 90 mia. dollar. Disneys bud er det hidtil højeste og ligger på 71,3 mia. dollar.

Comcast stiger 0,7, mens Disney vinder 0,3 pct., og 21.st Century Fox stiger 0,8 pct.

Når den amerikanske handel er lukket, kommer Nike med regnskab for hele året. Nike-aktien stiger 0,5 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen