Berlingske Business

USA-aktier: Pæne stigninger - Nasdaq i ny rekord

US-STOCKS-RISE-AS-FEARS-OF-U.S.-CHINA-TRADE-WAR-EASE
Foto:

De amerikanske aktier steg onsdag, da investorerne fik ro til at fokusere på den stærke økonomi og ikke på politiske bekymringer. Fremgangen onsdag betød også, at man kunne notere sig flere nye rekorder.

Det brede S&P 500-indeks steg 0,9 pct., mens aktierne i Dow Jones-indekset med blot 30 selskaber gik op med 1,4 pct. Teknologiaktierne på Nasdaq vandt 0,7 pct. og satte dermed igen ny lukkerekord i indeksniveau 7689.

Torsdag morgen peger de amerikanske aktiefutures lidt op, da Dow Jones og Nasdaq viser stigninger på lige over 0,1 pct., mens S&P 500 stiger lige i underkanten af 0,1 pct.

Fremgangen var onsdag bred. Det var kun den defensive forsyningssektor, som med et fald på 2,1 pct. var i minus.

Råvaresektoren steg mest med 1,9 pct. Finansaktierne fulgte lige efter med 1,8 pct., da renterne steg onsdag, og det er godt nyt for bankerne, da rentemarginalen - forskellen på renten på ind- og udlån - er en stor del af kerneforretningen. Der var også plus i telekommunikation og sundhed med henholdsvis 1,5 pct. og 1,2 pct.

Fremgangen onsdag kom på bagkanten af stærke økonomiske data. Fredagens jobrapport for maj viste en solid amerikansk økonomi, tirsdag kunne verdensbanken forudse en global vækst på 3,1 pct. i år, og onsdag kom der også tal, som viste et mindsket amerikansk handelsunderskud.

ECB-CHEF LØFTEDE AKTIERNE

Onsdag sagde rådsmedlem og ECB's cheføkonom, Peter Praet, også i en tale i Berlin, at centralbanken i næste uge vil debattere, om den gradvist skal stoppe sit opkøbsprogram på 30 mia. euro om måneden. Et godt tegn på økonomiens styrke.

»Markedet vender sit fokus tilbage til motoren, som er økonomien. Peter Praets melding om at man vil diskutere neddroslingen af ECBs opkøb, gav markedet et ekstra skub. Det er en bekræftelse af, at det går godt. Uanset hvad markedet ellers har bekymret sig om,« siger seniorstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen. Han peger på, at onsdagens melding fra rådsmedlemmet ganske sikkert har konverteret obligationspenge til aktiepenge.

Ifølge seniorstrategen er der fortsat positivt fokus på sidste uges jobrapport i USA for maj. Og i denne uge har nye tal vist en bedring i det amerikanske handelsunderskud, som jo er baggrunden for en del politiske sværdslag, da USAs præsident, Donald Trump, har indført tariffer på en række importvarer fra Kina, EU, Mexico og Canada. Og fokus på den økonomiske motor kan også ses i hvilke sektorer, der gik godt onsdag.

- Man ser et klart billede af, at der er fremgang til det cykliske så som miner og råvarer, ligesom finans løftes af den stigende rente.

At en del defensive sektorer også fik et løft, vidner ifølge Lars Skovgaard Andersen om, at der blev købt bredt ind.

FACEBOOK FALDT

Onsdagen bød også på selskabsnyheder, som var værd at følge med i.

Facebook havde en skidt dag. Aktien gik tilbage med 0,8 pct., da New York Times kunne berette, at Facebook har delt data med fire kinesiske selskaber.

Telegiganten Huawei med tætte forbindelser til Kinas regering er blandt de fire, som Facebook har haft en partnerskab om deling af data med. Så tidligt som i 2010 gav Facebook telegiganten privat adgang til en del af sine brugerdata.

Huawei er blevet angivet som en national trussel af repræsentanter for den amerikanske efterretningstjeneste.

En anden stor nyhed var en ubekræftet historie i Financial Times om, at EU-kommissær Margrethe Vestagers undersøgelse mod Alphabet vil gå koncernen imod. Dermed risikerer selskabet en bøde på op mod 70 mia. kr. Aktien i moderselskabet Alphabet faldt dog kun 0,4 pct.

Alligevel steg Nasdaq-indekset altså til endnu en rekord. Også FANG-indekset, der indeholder de største og mest handlede teknologiselskaber, satte nyt højeste niveau med et plus på 0,9 pct. til indeksniveau 2903. Indekset, som blandt andet indeholder Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google, er nu steget mere end 30 pct. i år.

Twitter steg igen onsdag, dog med beskedne 0,8 pct. efter to dage med solide hop på 3,4 og 5,1 pct., da det mandag blev bekendtgjort, at selskabet optages i S&P 500-indekset torsdag.

Når Twitter bliver en del af S&P 500-indekset vil alle de investeringsfonde, der følger S&P 500, være tvunget til at investere i selskabet, så det kan medføre en styrket underliggende efterspørgsel på aktien. Onsdag meldte selskabet, at man vil rejse 1 mia. dollar via konvertible obligationer.

Og Teslas aktie steg 9,7 pct. onsdag, da selskabets topchef Elon Musk slog fast, at selskabet er på vej til at nå produktionsmålene for Model 3.

DYR OLIE

Delta Air Lines faldt derimod med 0,9 pct. Luftfartsselskabet nedjusterede onsdag sine forventninger på baggrund af den stigende oliepris. Deltas melding trak også andre flyselskaber ned.

Omvendt gik det for Devon Energy. Olieselskabet har solgt sine aktier i Enlink fra og modtaget 3,13 mia. dollar. De penge skal bruges på aktietilbagekøb på i alt 4 mia. dollar frem til og med udgangen af 2019. Aktien vandt 5,6 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen