Berlingske Business

USA-aktier nyder godt af fin regnskabsstart

De amerikanske aktier stiger tirsdag for fjerde handelsdag i træk, efter at Alcoa har skudt regnskabssæsonen i USA i gang.

Dermed trodser investorerne, at optimismen blandt de mindre amerikanske virksomheder uventet aftog en smule i juni ifølge det såkaldte NFIB-indeks, som dykkede til 93,5 i juni fra 94,4 måneden før. Ifølge Bloomberg News var der ventet en lille stigning til 94,9.

Omkring klokken 15.40 - 10 minutter efter åbningen af Wall Street - stiger S&P-indekset, Nasdaq-indekset og Dow Jones-indekset med mellem 0,3 og 0,6 pct., og dermed fortsætter de gode tendenser fra de seneste dage, hvor der er blevet taget positivt imod fredagens amerikanske jobrapport, der var markant bedre end ventet af analytikerne.

Nu er det de regnskabsaktuelle selskaber, der stjæler opmærksomheden. Og hvis aluminiumsproducenten Alcoas regnskab er et pejlemærke for, hvordan resten af den nystartede regnskabssæson skal spænde af, så er der pæne tal i vente.

Alcoa, der offentliggjorde sit halvårsregnskab efter børsens lukketid mandag, rapporterede et langt større tab end et år tidligere, men når der justeres for engangsposter, oversteg resultaterne analytikernes forventninger. Selskabets tab løb op i 119 mio. dollar i kvartalet svarende til 11 cent per aktie mod et tab på 2 mio. dollar i samme kvartal et år tidligere. Med i tallene er udgifter på 195 mio. dollar til omstruktureringsomkostninger og juridiske regninger. Justeres der for dette, lander resultatet på 7 cent per aktie, hvilket skal ses i forhold til analytikernes estimat på 6 cent per aktie.

Alcoa-aktien falder dog ved markedets åbning omkring 0,8 pct.

I den mere positive ende af spektret stiger bogkæden Barnes & Noble omkring 4 pct., efter at selskabet har annonceret, at CEO William Lynch trækker sig fra sin post.

Senere på ugen venter regnskab fra blandt andet den store investeringsbank JPMorgan Chase samt Wells Fargo.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen