Berlingske Business

USA-aktier i forsigtigt plus fra start

De amerikanske aktier åbner med marginale stigninger mandag oven på en uge, der sendte flere toneangivende indeks i rekorder.

Mandag er præget af regnskaber, der strømmer ind i en lind strøm.

Fra start dykker Dow Jones med 0,1 pct. mens S&P500 og Nasdaq stiger 0,1 og 0,2 pct. Sidste uge kunne aktierne notere markant plusser efter centralbankchef Ben Bernkanke forsikrede markederne om, at tilbagerulningen af den pengepolitiske stimulus vil ske i god ro og orden og forresten fortsat skal begrundes i en positiv udvikling i realøkonomien.

- Bekymring over stimulussen er trådt i baggrunden, og investorerne fokuserer på en ekstremt travl regnskabssæson. Mens bankerne har leveret fremragende resultater har der være skuffelser fra teknologisektoren, siger aktiechef hos Hergreaves Landsdown Richard Hunter til Bloomberg News.

Allerede før åbning er Haliburton og McDonald's kommet med regnskaber.

Halliburton, der blandt meget andet driver en række oliefelter verden over, overgik analytikernes forventningerne på både top- og bundlinje. Aktien stiger med 0,2 pct. til 45,94 dollar.

Selskabet havde samlede indtægter på 7,32 mia. dollar i andet kvartal, en smule bedre end analytikernes forventning om en omsætning på 7,25 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Omsætningen er rekord for Halliburton, siger direktør og bestyrelsesformand Dave Lesar og erklærer sig tilfreds med resultatet.

Resultatet for de fortsatte operationer landede på 73 cent pr. aktie og rundede lige netop analytikernes forventninger om et resultat pr. aktie på 72 cent. Det samlede nettoresultat for fortsatte operationer endte på 677 mio. dollar.

McDonalds kom gennem andet kvartal med en omsætning på 7,08 mia. dollar. Det var næsten som ventet, da analytikere ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde kalkuleret med en omsætning på 7,09 mia. dollar.

På bundlinjen kan selskabet fremvise et plus på knap 1,4 mia. dollar, hvilket kan konverteres til et overskud per aktie på 1,38 dollar mod ventet 1,40 dollar.

McDonald's noterer i regnskabet, at særligt salget i Europa fortsat er under pres.

- Ud fra de seneste salgstendenser ventes vores resultater for resten af året at blive udfordret. Gennem McDonald's' historie har vi klaret os igennem mange forskellige operationelle og økonomiske miljøer. Jeg er sikker på, at vores system, den globale infrastruktur og det unikke brand vil gøre det muligt for os fortsat at levere vækst på lang sigt, siger Don Thompson, administrerende direktør i McDonald's.

Aktien falder med 2,9 pct. til 97,30 dollar.

Efter amerikansk børslukketid kommer regnskaber fra Netflix og Texas Instrument. Ugen bringer samtidig regnskaber fra giganterne Apple, Facebook og Amazon. De vil være ekstra i fokus, da Google og Microsoft skuffede markedet i sidste uge med deres rapporter.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen