Berlingske Business

USA-aktier: Centralbankvurdering gav aktienedtur på Wall Street

725427631.jpg
Volatilitet prægede onsdagens handel på de amerikanske børser.

De amerikanske aktier lukkede lavere onsdag efter en volatil handelssession.

Offentliggørelsen af referatet fra det seneste møde i Federal Reserves renteudvalg viste bekymringer i centralbankens top over effekten af præsident Trumps skattelettelser, hvilket sendte Wall Street i spin, mens renterne steg til det højeste niveau i fire år.

Onsdag lukkede S&P 500-indekset med et minus på 0,6 pct. i 2701,33. Dow Jones-indekset sluttede med et tab på knap 0,7 pct. i 24.797,78, mens Nasdaq endte med et tab på 0,2 pct. i 7218,23.

Aktierne reagerede oprindeligt positivt på mødereferatet, men i takt med at obligationsmarkedet sendte den toneangivende rente mod en fire års top på knap 2,96 pct., begyndte aktiehandlerne at se nærmere på, hvad der egentligt stod i referatet.

»Feds mødereferat indikerede, at FOMC's medlemmer ikke var for bekymrede over inflationen, så det var sød musik i markedets ører. Siden erkendte markedet, at mødet forgik i slutningen af januar, og siden da har vi fået en stærk jobrapport, kraftig stigning i de gennemsnitlige timelønninger og høje forbrugerprisstigninger,« siger chefstrateg Michael Arone fra State Street Global Advisors i Boston til Reuters.

Den amerikanske centralbanks mødereferat viste samtidig en vurdering af, at de seneste amerikanske skattelettelser kan give økonomien mere fart på end forventet på kort sigt. Og det betyder, at yderligere renteforhøjelser end allerede planlagt sandsynligvis vil være nødvendige.

Den negative effekt fortsætter torsdag morgen, hvor futures på de amerikanske aktieindeks ligger med fald på 0,4-0,6 pct.

Inflationsbekymringer oven på jobrapporten for januar kappede mere end 10 pct. af S&P 500-indekset i forhold til toppen, men over den seneste uge er aktierne igen steget, i takt med at renten på den 10-årige amerikanske statsobligation stabiliserede sig omkring 2,9 pct.

»Det er usædvanligt at se et V-formet opsving, som fortsætter,« siger handelschef Jeff Zipper fra US Bank Private Client Reserve i Palm Beach til Reuters.

STORT DYK I EJENDOMSBRANCHEN

Især ejendomsselskaberne har fået klø af de stigende renter, og onsdag var der tilmed svage data for salget af eksisterende boliger i USA.

Der blev solgt 5,38 mio. boliger ifølge sæsonjusterede, annualiserede tal fra den amerikanske ejendomsmæglerforening, svarende til et fald på 3,2 pct. i forhold til måneden før.

Der var ventet et salg på 5,60 mio. boliger eller en stigning på 0,5 pct.

Ejendomsselskaberne udgjorde den absolutte bund i S&P med et fald på 1,8 pct.

Også de to andre defensive segmenter - telebranchen og forsyningsselskaberne - blandede sig i bunden med fald på henholdsvis 1,7 pct. og 1,3 pct., mens energiselskaber pressede sig ind med et fald på 1,7 pct.

Selv om samtlige undergrupper i S&P lukkede med kursfald, var der positive elementer.

It-selskaberne Netflix, Amazon, Facebook og Google, der står til at få gavn af skattelettelserne, tiltrak sig igen positiv opmærksomhed.

Amazon og Netflix steg over 2 pct., mens Facebook og Googles moderselskab, Alphabet, øgede i omegnen af 1 pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen