Berlingske Business

USA-aktieoptur efter godt nøgletal

De amerikanske aktier indleder torsdagens handel i den optur, der allerede var varslet i formarkedet foranlediget af pæne nøgletal for nytilmeldte ledige en time før markedets åbning. Dagens handel er dertil præget af en håndfuld regnskaber fra store selskaber.

Et kvarter efter åbningen ligger de tunge aktier i Dow Jones indekset med en samlet stigning på 0,5 pct. til rekordniveauet 15.543 mens det brede S&P 500 indeks stiger 0,3 pct. til 1686 og ligeledes kurs mod rekordlukning. Teknologindekset Nasdaq, der også havde lidt svært ved at følge med i formarkedet, åbner tæt på uændret.

Inden åbningen fik markedet nøgletal for nytilmeldte ledige, som viste et fald i antallet til 344.000 nytilmeldte ledige i sidste uge fra 358.000 nytilmeldte ledige ugen før. Analytikerne havde kun turdet håbe på et fald til 345.000 ledige.

I den indledende handel ses aktiv handel i en håndfuld regnskabsaktuelle selskaber.

F.eks IBM, der onsdag aften efter amerikansk lukketid leverede et regnskab, hvor indtjening per aktie slog analytikernes forventninger og endte på 3,91 dollar. Analytikerne havde estimeret en justeret indtjening per aktie på 3,78 dollar. Computergiganten løfter dertil sine forventninger en smule, og aktien stiger 2,2 pct. i den indledende handel.

Intel kom også med et regnskab, men det indehold en nedjustering med henvisning til et tøvende PC-marked og en omsætning på på 12,8 mia. dollar i andet kvartal - en smule mindre end analytikernes forventninger på 12,9 mia. dollar ifølge Bloomberg News. Det koster aktien et kursfald på 3 pct.

Heller ikke internethandelsplatformen Ebay kommer heldigt fra start. Aktien falder 6,4 pct. efter forventninger om, at omsætningen i tredje kvartal vil lande på 3,85-3,95 mia. dollar, hvor analytikerne havde forventet en omsætning på 3,97 mia. dollar. Ebay forventer selv en indtjening per aktie på 61-63 cent, mens analytikerne havde estimeret en EPS på 65 cent.

Storbanken Morgan Stanley slog forventningerne til selskabets toplinje markant i andet kvartal, mens resultatet på bundlinjen lå tæt op af analytikernes estimater indsamlet af Bloomberg News. De samlede justerede indtægter var 8,33 mia. dollar, hvor analytikerne havde forventet samlede indtægter på 7,89 mia. dollar, og banken varsler i samme ombæring aktietilbagekøb for 500 mio. kr. Aktien brager frem med 3,7 pct.

Sandisk, der fremstiller datahukommelse til mobile enheder, stiger 2,2 pct. som kvittering for offentliggjorte forventninger om en omsætning på 1,58 mia dollar i tredje kvartal. Analytikerne havde blot håbet på en omsætning på 1,49 mia. dollar.

Teknologigiganterne Google og Microsoft har varslet regnskaber i løbet af torsdag aften. Microsoft-aktien ligger 0,4 pct. højere i den indledende handel, mens Google-aktien forholder sig neutralt.

Undertonen i markedet ventes fortsat at være stemt efter centralbankchefen Ben Bernankes tale i Repræsentanternes Hus i Kongressen onsdag, hvor han lovede en fleksibel tilgang til nedtrapning af de pengepolitiske stimuli til den amerikanske økonomi. Bernanke får mulighed for at repetere de beroligende ord, når han torsdag eftermiddag holder sin tale for Kongressens andet kammer, Senatet.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen