Berlingske Business
14:19Vestas-aktionærer har tabt 1,8 milliarder kroner hver dag i november

Ugens aktie: IC Group vil sælge det stærke mærke

Peak Performance
Indtjeningen halter. Det givtige mærke Peak Performance er på diskret måde sat til salg. Aktien er nu et væddemål om denne salgspris. De to andre mærker skal genrejses over nogle år. Foto:

Indtjeningen halter. Det givtige mærke Peak Performance er på diskret måde sat til salg. Aktien er nu et væddemål om denne salgspris. De to andre mærker skal genrejses over nogle år.

Strategien har i de seneste fem år været at forvandle IC Group fra en placering i midtermarkedet for tøj til en position højere oppe på rangstigen med tre premium-mærker.

Her er der mulighed for værdiopbygning via høje priser og vækst. Metoden var lancering af interessante varer, som blev understøttet af en offensiv indsats med flere egne butikker og e-handel (omnikanal-udbyder med flere former for salg).

Den dybere hensigt er fremdeles at løfte virksomhedens markedsværdi op forud for et kommende ejerskifte. Niels Martinsen (født i 1948) må se i øjnene, at hans tid som ledende ejer er ved at løbe ud, og omlægningen er derfor velgennemtænkt.

Eksekveringen af masterplanen er imidlertid ikke gået som ønsket. Frasalgene af de ikke-­ønskede mærkevarenavne gav ingen stor gevinst, og det er endnu ikke lykkedes at sælge Saint Tropez og Designers Remix. De har en omsætning på 400 mio. kr. og en overskudsgrad på kun 2,5 pct., hvilket i den følsomme tøjbranche er det samme som nulpunktet. Hyppige opstramninger og omlægninger har kendetegnet IC Group, og det samme gælder for topledelsen i de enkelte brand, der styres hver for sig.

Torsdag - IC Group splittes op: Topchefen fyret med en times varsel

Utålmodig bestyrelse

Bestyrelsen med Niels Martinsen i en central rolle som storaktionær udviser ikke megen tålmodighed, og nogle vil formentlig konkludere, at ejeren selv burde sidde på pladsen som topchef i stedet for at gribe ind igen og igen. Det er i hvert fald vores indtryk af selskabets interne forhold.

En forklaring er vel branchens natur med kort afstand mellem succes og fiasko. Tøj og mode er ligesom underholdning udsat for kundernes hårde dom her og nu.

Årsregnskabet blev udsendt 31. august med en guidance fra ledelsens side om en ny runde af interne forbedringer og styrkelse af ledelsen med nye folk.

Allerede 5. oktober kom et helt nyt udspil med stort format: Nu overvejes det at sælge den bedste aktivitet med mærket Peak Performance. Virksomheden klarer sig godt med robust indtjeningsevne og vækst. I lighed med de andre tøjmærker er der tale om afslappet skandinavisk stil med en profil af kvalitet og langtidsholdbarhed.

Mærkets fremadrettede indsats for vækst rettes i første omgang mod de tysktalende alpe­lande i Centraleuropa.

Udetøj til sport og fysisk aktivitet kan udbredes til et rigt publikum globalt, hvis mærke­varenavnet promoveres effektivt. Varerne sælges til høje priser, og konkurrencen er mindre end for almindeligt tøj.

Peak Performance

Pæn indpakning skal sikre pæn pris

Udspillet går i første omgang ud på at undersøge mulighederne for et frasalg. Det er formentlig blot en pæn indpakning med henblik på at kunne opnå en bedre salgspris ved at åbne for bud uden at skulle liste diskret rundt og selv opsøge købere, som man mener kunne være interesseret.

En godt udtænkt metode, hvor det hele kan aflyses uden en chokreaktion, hvis prisen viser sig at ligge for lavt. Drivkraften synes imidlertid mere at være nød end lyst. IC Groups samlede præstationsevne skuffer nemlig, og realistisk set vil det tage tre-fem år, før de tre premium-mærker alle kan være i topform. Robust indtjening og positiv udvikling skal være på plads for at muliggøre et salg af aktieposten – og dermed hele selskabet – til en høj pris.

Ved i stedet at frasælge den bedste del i Peak Performance i det nuværende ophedede marked for virksomhedshandler opnås en halvgardering.

Med salgsprovenuet i ryggen kan ledelsen bruge alle de forstærkede økonomiske og ledelsesmæssige kræfter på målrettet at revitalisere de to premium-mærker for henholdsvis herre- og dametøj.

Peak Performance har en omsætning på 1,0 mia. kr., en vækst på 11,6 pct. og en overskudsgrad på 9,8 pct.. Forretningen må betegnes som stærk med placeringen i et lukrativt segment, hvor varemærkets premium-profil kan udnyttes og vokse.

Et realistisk prisniveau er vel 1,5-1,6 mia. kr. i såkaldt economic value. Her skal forholdene omkring fællesfunktioner, personale og butikslejeaftaler også tages i betragtning, ligesom der indgår et beløb i investeret kapital.

En stor salgsgevinst burde være i sigte, og vi forventer, at en aftale kan indgås med fornuftige vilkår.

14BUSMette-Harbo-Bossow-095.jpg

Under afvikling?

Perspektivet for IC Group efter et salg er en situation med en egenkapital på måske 1,8 mia. kr., men med en meget svag driftsindtjening. I det lys ser børsværdien på 2,5 mia. kr. ikke så attraktiv ud.

Hvis det tilførte provenu fra salget straks udloddes i udbytte i stedet for at blive anvendt offensivt til gavn for de to resterende brands, vil IC Group fremstå som værende under afvikling.

Der er brug for fornyet dynamik, men det tyder udviklingen desværre ikke på. Afvent beslutningerne om et frasalg og ledsagende udbytteudlodning.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen