Berlingske Business
13:44Kapitalfond rejser over 80 milliarder kroner i ny fond 

Ugens aktie: Hvad skal de dog leve af i Sydbank?

06BUSPix-Sydbank-164415.jpg
Bankernes indtjeningsgrundlag har forandret sig markant i takt med, at renten næsten er blevet lig nul. Foto: Erik Refner

Forbliver renterne på nulpunktet, vil det slå bankerne ihjel. Lyspunktet er långivning til boliger og aktivitet med aktier. Vejen frem er en gevaldig strukturrationalisering.

Bankerne har overstået den langstrakte bølge af tab efter finanskrisen. Nu er situationen nærmest modsat med tilbageførsel af hensættelser, som alligevel ikke har været nødvendige.

Det har dog taget mange år at fordøje problemerne, og den afgørende medicinske behandling kan måske vise sig at slå baglæns på bankerne.

Metoden har bestået i ekstrem lempelig pengepolitik med det laveste renteniveau siden industrialiseringen i 1800-årene. Mekanismen er yderligere blevet forstærket i lande med et formodet lavt risikoniveau, såkaldte safe havens.

Her er Schweiz den førende nation, og investorer er parat til at betale rente for at få adgang til at opbevare penge i schweizerfranc. Det afspejler valutaens frie stilling uden binding til euroen med mulighed for gevinst ved revaluering og det håndfaste sikkerheds­problem ved at skulle håndtere alternativet i form af opbevaring af cool cash.

Karen Frøsig

Behovet for sikre boksanlæg til fysiske penge og guldbarrer bliver vel næste sted med et boom, og kinesiske aktører siges allerede at være i gang med at satse på sådanne faciliteter. Pengesystemet i ilandene er kørt af sporet, men det er en statshemmelighed.

Bankernes tid er forbi i et samfund med renter på nulpunktet – gratis penge.

Den eneste pris vil være risikopræmien på de forskellige låntagere, og det vil formentlig blive håndteret via garantiforsikringer.

Konto i nationalbanken

Betalingsservice er et selvbetjenings­produkt, som bankerne ikke tjener meget på. Centralbankerne har haft held til at lade denne opgave forblive ude i de kommercielle banker, men dybest set burde enhver borger i et digitaliseret land have en konto (moderne pengepung) i nationalbanken, der jo fortsat udsteder pengene og optræder som det eneste sikre sted.

Den afgørende vækst i efterspørgsel og indtjeningsmulighed drejer sig om såkaldt »lange produkter2, dvs. lån til boliger (realkredit og restfinansieringslån) og pensionsopsparing.

Desuden kan der opnås god indtjening på kapitalforvaltning og ved handelsaktivitet med værdipapirer, valuta og lignende. Indtjeningen i bankerne stagnerer. Det seneste eksempel er Sydbank, og de har heldigvis styr på omkostningerne.

Sydbank

På indtjenings­siden tæller bidraget fra investeringsområdet og aktiviteten med finansiering af fast ejendom. Samarbejdet med Totalkredit (Nykredit-koncernen) er derfor et centralt punkt, og det suppleres af en lignende aftale med DLR (långivning til landbrug).

Mulighederne for opfindsomme satsninger ved placering af den store overskudslikviditet i udvalgte aktiver for egen regning ser ledelsen ikke ud til at turde satse på.

Branchen klemmes

I lighed med andre banker er man udsat for voksende ydre pres på indtjeningen, og det gælder ikke kun her i Danmark.

I Sydbank fremhæver man bankens relativt stærke stilling inden for erhvervskunder som en positiv parameter. Der ser dog ikke ud til at være en salgsoffensiv på vej, så det skal nok opfattes som en tilfreds konstatering.

Der er behov for dynamisk vækst og/eller store besparelser, hvis banken skal forbedre sin præstation. En fremgangsmåde er at reducere kapitalberedskabet fra faste lån og såkaldt efterstillet kapital, der indgår i solvensgrundlaget.

Her kan man spare renteudgifter mod at forøge risikoprofilen. Samme tankegang ligger bag opkøb af egne aktier, altså at drive banken med en lavere egenkapital. Nogen klar udmelding om forandringer foreligger ikke, og det tyder på en uforandret linje med små tilpasninger.

Sydbank og Nordea

Ledelsen i den store konkurrent Nordea har derimod lanceret en plan om en markant nedskæring og effektivisering i de kommende år.

Samme proces har været i gang i Danske Bank i flere år. Jyske Bank har i de sidste par år været optaget af ekspansionen med BRF-opkøbet og optimering af de to selskabers kundebase.

Den sidste store aktør er Sydbanks samarbejdspartner Nykredit, hvor det hele drejer sig om at bevare status quo. Denne situation kan dog blive forandret, hvis Nykredit fastholder børsnoteringen næste år trods købstilbuddet fra en stribe pensionskasser fredag. Det åbner for adgang til fusioner, da børsnoterede aktier jo er et betalingsmiddel.

Stagnation i forretningen har kendetegnet Sydbank de seneste otte år, og fremgangen er opnået ved reduktion af hensættelserne. Denne regnskabspost er dog normalt en udgift. Spørgsmålet er, hvad banken skal leve af fremover?

Aktien

Alternativet er at lade sig opsluge ved en fusion som led i den strukturrationalisering, som hele bankbranchen ser ud til at stå overfor.

Lokalpatriotisme og veneration virker bremsende på sådanne forløb, men for landsdækkende banker er der mere tale om regulær konservatisme i forhold til vaner end valide argumenter om positiv værdi af nærhed i beslutningsgangen.

1

Sydbank-aktien (kurs 253) handles til P/E 11, og indre værdi (egenkapital pr. aktie) er 174. Niveauet svarer til aktier i de store banker, som ikke rummer et take over-aspekt.

Konklusionen må være langsigtet køb.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen