Berlingske Business

Ugens aktie: Ambu vil være dobbelt så stor om tre-fire år

25BUSLars-Marcher---Ambu-13.jpg
Ambu-topchef Lars Marcher har pustet ny dynamik i Ambu. Nu skal der ske et niveauskifte for omsætning og indtjening. Foto: PR

Medicovirksomheden Ambu oplever en stærk ekspansion inden for udstyr til kikkert­undersøgelser af kroppen. Opkøb af et tysk selskab skal udvide markedet. Aktien er allerede nået meget højt op i kurs.

Fremgangen fortsætter i højt tempo for medicovirksomheden Ambu, og eventyret er kun lige begyndt, hvis ledelsens udviklingsplaner kan gennemføres.

Omdrejningspunktet er succes med salg af avancerede engangsendoskoper, der bruges på hospitaler til visualisering i forbindelse med undersøgelser og operationer.

Omsætningen voksede sidste år med 40 pct. i dette segment, der nu udgør 25 pct. af omsætningen. De to andre produktområder må nøjes med en fremgang på fire-fem pct.

Trumfkortet er, at brugen af de relativt billige engangsprodukter forhindrer smitte fra én patient til den næste. Det kan ellers indtræffe med udstyr, der steriliseres inden næste opgave.

Ambu har ikke været sen til at udvide sit sortiment fra at dække luftvejene til udstyr beregnet til urinvejene, hvor Coloplast varetager salgsarbejdet.

Nu har man så taget et nyt skridt i samme retning ved at købe det tyske selskab Invendo Medical, der udvikler engangsendoskoper til mave- og tarmsystemet. Ambu ønsker at opbygge en stærk stilling på området, og målet er at dække mere end halvdelen af markedet. Det giver stordrift i både produktion og salg. Kort sagt: meget mere af det samme.

Ambu er en interessant succeshistorie om en dansk nichevirksomhed som via produktudvikling og opkøb præsterer et kvantespring.

Lars marcher

Fokus på stordriftsfordele

Forbedring af videoskoperne fortsætter, og den nyeste udgave, aScope 4 Broncho, er netop blevet lanceret i september. Tilladelse til salg i USA forventes opnået om få måneder.

Fordelen ved brug af den nye teknologi er, at risikoen for smitte fjernes, og det kan udnyttes takket være en rimelig pris for engangsprodukterne.

Styksalget stiger kraftigt og må formodes at være samlet om kontrol af luftvejene, der typisk benyttes ved narkose. USA er det føren­de marked med høje krav til sikkerhed. Potentialet for geografisk udbredelse er enormt, ligesom de to andre behandlingsområder knap nok er kommet i gang endnu.

Styksalget oplyses til 364.000 endoskoper i det seneste regnskabsår. Produktionskapaciteten ansættes til 450.000, og derfor er en ny fabrik ved at være klar til drift. Den skal udvides trinvis og kan nå op på en produktion svarende til fire mio. styk om året.

Perspektivet er altså stort.

1

Trin nr. 2 var egen udvikling af produkter beregnet til urinvejene med afsæt i den samme teknologi. Antallet af patienter må dog være markant lavere, men det afgørende punkt bliver udbredelsen som led i procedurerne for de relevante undersøgelser og behandlinger. Informationerne herom er påfaldende få.

I samme spor følger så et større virkefelt, nemlig udstyr beregnet til mave/tarme.

Ambu har senest købt det tyske selskab Invendo Medical med 35 medarbejdere. Selskabet har udviklet anden generation af et endoskop, der forventes godkendt i 2018 i USA.

Der findes et særdeles stort antal behandlinger for fordøjelsessystemet, men det afgørende spørgsmål bliver, hvor meget Invendo Medicals udstyr vil blive anvendt. Værdien skal dokumenteres, og salget løbes i gang. Segmentet må rumme meget store udviklings­muligheder.

Denne kombination af et muligt stort potentiale og dyb usikkerhed fremgår af elastikken i købsprisen. Den består af 115 mio. euro up front plus 70 mio. euro betinget af produktgodkendelser fulgt af op til 40 mio. euro betinget af selskabets udvikling (earn out). Ambu har garderet sig godt med denne succesafhængige prisaftale.

07BUSLars-Marcher-125622.jpg

Målene i 2020

Ambitionen er at fordoble Ambus omsætning til fem mia. kr. i 2020. Overskudsgraden skal samtidig forbedres fra 20 til 25 pct. Mere af det samme plus nært relaterede produkter er kernen i ambitionen.

Alt drejer sig om at få succes med salget af endoskoper. Her skal Invendo bidrage med en væsentlig udvidelse af markedet, og det er en joker. Yderligere udvidelser med opkøb ser ud til at indgå i planen, da der »kun« tales om en årlig organisk vækst på 13-15 pct.

Både produktionskapaciteten og salgsorganisationen geares kraftigt op for at kunne klare den forventede høje vækst. Odds forekommer derfor at være gode for at kunne gennemføre planen.

.

Ejerskabet er beskyttet

Det er lykkedes for topchef Lars Marcher at puste ny dynamik i Ambu. Nu skal det hele så til at vise sin styrke i form af et niveauskifte for omsætning og indtjening.

Perspektivet er et driftsoverskud på 1,25 mia. kr. om tre-fire år (25 pct. af fem mia. kr.), der kan sammenholdes med det seneste tal på 450 mio. kr.

Evnen til at begå sig i forhold til konkurrenterne får betydning, da Ambu nu for alvor vil skal stå sin prøve som leverandør til hospitalerne.

Ejermæssigt er man dog beskyttet af A-aktier, så ethvert takeover-bud kan afvises af efterkommerne i grundlæggerfamilien.

Desværre er aktiekursen allerede nået op på et særdeles højt niveau, ligesom det er tilfældet for andre danske ikoner som Coloplast, Chr. Hansen, William Demant og Novozymes.

Af John Stihøj, ejer af Aktieinfo og Lau Svensson, ansat i Aktieinfo.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen