Berlingske Business

Ugebrev: Kursen på Coloplast-aktien er løbet fra virkeligheden

BM
Kristian Villumsen, som overtager salgs- og marketingsansvaret for hovedparten af Coloplasts forretning. Den 1. juli bliver han koncerndirektør for salg og marketing og medlem af direktionen hos et af landets mest succesrige virksomheder. Foto:

Økonomisk Ugebrev Formue vurderer mandag at Coloplasts aktiekurs er løbet fra virkeligheden.

Økonomisk Ugebrev Formue vurderer mandag at Coloplasts aktiekurs er løbet fra virkeligheden.

- Ved en P/E på over 30 betaler man så meget for en krone af selskabets indtjening, at det isoleret set er absurd, men eftersom prisen indregner en forventet fremtidig vækst, giver det alligevel mening. Så længe man tror, at den ønskede vækst kan leveres, skriver Økonomisk Ugebrev Formue.

Konkurrenterne har et gennemsnit på lige over 20.

Coloplast

Godt nok er Coloplasts omsætning i første halvår 2014/15 11 pct. højere end i samme periode i fjor, mens bundlinjeresultatet er steget med 112 pct., men den dramatiske forbedring af bundlinjen skyldes en ekstraordinær hensættelse på 1 mia. kr. i 2. kvartal 2013/14 til at imødegå omkostninger i forbindelse med retssager i USA omkring produktansvar.

- Det ville være en pragtfuld overraskelse for aktionærerne, hvis det virkelig var tilfældet (at overskuddet er steget så kraftigt, red.), men sådan er det desværre ikke i praksis, konstaterer ugebrevet.

- Korrigeres 2013/14-regnskabet for denne særlige post, bliver resultatet en stigning i det primære driftsresultat på 15,5 pct. i andet kvartal og 10,8 pct. for halvåret som helhed, oplyser ugebrevet, der erkender, at det også er en bemærkelsesværdig fremgang, men ikke tilstrækkeligt til at stille investorerne tilfredse.

Derfor faldt Coloplasts aktiekurs med 3,1 pct., da halvårsregnskabet blev offentliggjort i tirsdags ifølge ugebrevet, der finder årsagen "i de meget høje forventninger, der efterhånden stilles til Coloplast fra analytikernes side".

- Mens forventningerne til omsætningsvækst blev opfyldt, var det samme ikke tilfældet for indtjeningen. Med et driftsresultat på 1137 mio. kr. endte Coloplast i underkanten af det forventede resultat på 1150 mio. kr. og bundlinjeresultatet på 815 mio. kr. lå også under forventningerne på 836 mio. kr., oplyser ugebrevet.

coloplast

Det erkendes, at det måske er overraskende, at så beskedne afvigelser kan medføre et markant kursfald på mere end 3 pct., men det finder ugebrevet er "en naturlig konsekvens af Coloplasts meget høje værdiansættelse".

Coloplast handles til en ventet Price/Earning (P/E) i 2015 på 32,2 og 26,4 i 2016.

- Selvom selskabet leverer en flot vækst i både omsætning og indtjening, er det stadig en særdeles høj pris. Det illustreres af, at branchemedianen for forventet P/E i 2015 og 2016 er henholdsvis 21,8 og 18,3, skriver ugebrevet, der af den grund er på vagt.

- En markant højere værdiansættelse end hos sammenlignelige konkurrenter og en stigning i aktiekursen, som de seneste to år ikke har stået i et rimeligt forhold til den bagvedliggende vækst i indtjeningen, tænder advarselslamperne, slutter ugebrevet.

Coloplast-aktien lukkede fredag i 519 kr.

Line Lolk Thomsen, talent CSC

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen