Berlingske Business
17:42

Uge 17 er eksamenstid på de bonede gulve

Jens Chr. Hansen bylinefoto byline
Jens Chr. Hansen. Foto:

En uge med en bølge af kvartalsregnskaber. Umiddelbart ikke de store dramaer i vente, men pas på, aktiemarkedet er skrøbeligt som kinesisk porcelæn

Pyha, endelig er weekenden overstået, og vi kan komme i gang med ugens arbejde. Uge 17 er en af de få uger i foråret uden irriterende helligdage.

Uge 17 er også kendetegnet ved – og domineret af – en perlerække af afrapporteringer fra store virksomheder i Danmark, USA, Tyskland, Sverige og så videre. Altså en af forårets helt store kvartalsregnskabsuger.

Apple, McDonald’s og Eli Lilly tirsdag, Facebook onsdag, Deutsche Bank og Amazon.com torsdag for blot at nævne nogle få af de største drenge i klassen, der kan påvirke aktiemarkedets retning. Zoomer vi ind på vores egen lille andedam, skal Novozymes til eksamen onsdag, Nordea og Dong torsdag, mens det grønne klæde venter Danske Bank på fredag.

Og hvad kan vi så forvente af disse kvartalsregnskaber – som i realiteten snarere er kvartalsmeddelelser om tilstanden op til den sidste dag i marts? Vi kan næppe forvente os så forfærdeligt meget. Regnskaberne for første kvartal er ofte de mest kedelige af årets fire regnskabsafrapporteringer.

316723460.jpg

Dels fordi det store forkromede og reviderede årsregnskab pr. årets ultimo for blot en eller to måneder siden er tygget godt og grundigt igennem, dels fordi en række virksomheder i den sidste del af kvartalet har afholdt generalforsamling – og eventuelle markante afvigelser i regnskabet burde eller skulle så have været kommunikeret ud til børsmarkedet på det tidspunkt.

Så forvent ikke det store drama.

Dog skal man være opmærksom på, at selv små afvigelser fra markedets forventninger kan give øjeblikkelige rutsjeture. Tænk blot på smykkekoncernen Pandora, som i forrige uge pludselig måtte se et kursfald på 12 procent på en enkelt dag, fordi et børshus havde udsendt en forholdsvis negativ opdatering på Pandora.

Et udtryk for, at ikke bare Pandora, men aktiepriserne generelt er presset højt op, og at skuffelser vil blive straffet uforholdsmæssigt hårdt. Følelserne sidder uden på tøjet på børsmarkedet.

Et godt gæt er, at bankregnskaberne bliver de mindst overraskende. Nok har bankerne det svært med at imponere på toplinjen – der er ikke meget vækst i samfundet. Til gengæld er de øvrige poster i regnskabet så bankbokssikre, at bundlinjen i både Nordea og Danske Bank givetvis bugner på ny. Gebyrerne stiger, og tab på kunder er der ikke mange af. Nuvel, måske lidt på landbruget, men generelt er tabene i bankerne historisk lave i disse år, vi betaler allesammen vores regninger – til tiden.

Den store øvelse for topcheferne i Nordea og Danske Bank – Casper von Koskull og Thomas Borgen – bliver at fastholde mediernes fokus på de gode regnskabstal og ikke andet. Risikoen er, at der bliver spurgt ind til de to storbankers mange hvidvasksager, til Nordeas flirten med at skifte hovedkontoradresse fra Stockholm til København og andre mere imageskadelige temaer.

Bankerne tjener mange penge, men har et skrøbeligt image.

18BUSNovo-Nordisks-nye-insu.jpg

For Novozymes’ vel i grunden noget pressede topchef, Peder Holk Nielsen, handler det om at overbevise sin formand, medarbejderne i Novozymes og aktiemarkedet om, at den stilstand/nedgang kraftige rutscheture de seneste et til to år nu er under kontrol. Peter Holk Nielsen skal vise stabilitet i opadgående retning.

En af ugens vindere kan igen, igen blive Dongs Henrik Poulsen. Det virker, som om Dong har en meget målrettet strategi med en plan om at lægge lidt ekstra på fra kvartal til kvartal.

Torsdag er der rentemøde i den europæiske centralbank, ECB. Det vil være over­raskende hvis ECB-chef Mario Draghi rokker ved den europæiske rente på nuværende tidspunkt. Derimod kan der komme signaler om, hvad der videre skal ske med ECBs enorme opkøbsprogrammer.

Politisk burde det åbne samråd med skatteminister Karsten Lauritzen (V) om »styrkelsen af Skats indsatsområder« torsdag klokken 10.30 tiltrække sig stor opmærksomhed, men gør det næppe. Skats image er banket tilbage til sten­alderen, skandalerne har stået i kø, borgernes tillid til Skat er svækket, og nu forsøger politikerne over en bred kam og uden de store drabelige debatter så at reparere lidt på skaderne.

Det er lykkedes politikerne meget effektivt at lukke for et politisk ansvar for Skats deroute. Spørgsmålet er, om danskernes tillid kan genoprettes ved at sætte nogle hæfteplastre på hist og her.

DE

Jens Chr. Hansen er erhvervskommentator på Berlingske Business.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen