Berlingske Business

Udsigt til Trump-sejr kan udløse store rentefald

US-REPUBLICAN-PRESIDENTIAL-NOMINEE-DONALD-TRUMP-HOLDS-ELECTION-N
Foto:

Størstedelen af de amerikanske stemmer til præsidentvalget er talt op, og lige nu tyder det på, at det bliver republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, der løber med den store sejr.

Forretningsmanden er ikke finansmarkedernes kop te, og udsigten til, at han ender i Det Hvide Hus, har fået renten på den amerikanske T-bond til at dykke markant i løbet af natten, og det samme billede kan tegne sig for renten på den tiårige danske statsobligation, når markedet åbner herhjemme.

»Såfremt resultaterne holder, så er der skabt betydelig usikkerhed omkring den fremtidige økonomiske politik i USA. Det kan igen betyde, at investorerne søger mod sikre havne såsom danske obligationer,« skriver Werming K. Pedersen, seniorøkonom i Sydbank, i en morgenkommentar.

Onsdag morgen i asiatisk handel ligger den tiårige amerikanske rente 11 basispoint lavere end tirsdag i 1,74 pct. Det er samtidig et fald på 10 basispoint i forhold til niveauet ved dansk børslukketid tirsdag.

Dermed tyder det på, at renten på det tiårige danske statspapir også vil falde fra handelsstart. Frem mod valget var rentereaktionen mere rolig herhjemme, og tirsdag eftermiddag steg renten på den tiårige danske statsobligation knap 1 basispoint til 0,24 pct. sammenlignet med mandagens niveau.

US-VOTE-ELECTION

Hvis Donald Trump løber med valgsejren, sænker det desuden sandsynligheden for en renteforhøjelse hos den amerikanske centralbank i december til 51 pct. fra 84 pct., skriver Bloomberg News.

Det amerikanske præsidentvalg løber således med den helt store opmærksomhed onsdag, og der kommer ingen tunge økonomiske nøgletal i løbet af dagen.

Herhjemme får vi septembertal for den danske handels- og betalingsbalance, og her venter økonomerne, at betalingsbalancen stiger til 13 mia. kr., mens tallet for handelsbalancen ventes at lande på 5,8 mia. kr. Hos Sydbank ventes stigningen i betalingsbalancen dog kun at være marginal.

»Der er i disse år store overskud på den danske betalingsbalance. I august faldt overskuddet dog betragteligt som følge af fald i indkomster. Vi forventer, at betalingsbalancen i september stiger marginalt til 12,3 mia. drevet af stigende eksport og indkomst,« skriver Werming K. Pedersen i kommentaren.

USA-STOCKS/

I løbet af formiddagen offentliggør EU-Kommissionen desuden sin nye økonomiske prognose, og her vil investorerne holde øje med, om vækstskønnet for 2017 bliver nedjusteret.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen