Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Udbyttefesten kan fortsætte ind i 2016

05bustegning Bob 05042015.jpg
Hvis du er en af de mange hundredetusinde aktionærer i de store danske børsselskaber, kan du fint åbne den bedste og dyreste påskesnaps, når familie og venner kommer forbi i dag til påskefrokosten. Ja, måske du endda kan flotte dig med et skifte fra det traditionelle påskebord med sild og snaps til den noget dyrere menu med østers og champagne. Aktionærfolket i Danmark har aldrig haft det så givtigt som i år.

Hvis du er en af de mange hundredetusinde aktionærer i de store danske børsselskaber, kan du fint åbne den bedste og dyreste snaps til påskefrokosten. Aktionærfolket i Danmark har aldrig haft det så givtigt som i år.

Årets generalforsamlinger er ved at rinde ud, og pengene nærmest vælter ud fra børsseslskaberne. Alene A.P. Møller - Mærsk sender 43 mia. kr. tilbage til aktionærerne, og samlet set har de største danske børsselskaber mere end fordoblet aktionærudbyttet fra 2013 til 2014, så det samlede udbytte fra de største selskaber på fondsbørsen er på 90-100 mia. kr. Hertil kommer tilbagekøbsprogrammer, som også luner hos aktionærerne.

Det er selvfølgelig vigtigt at gøre sig klart, at hele denne pengestrøm ikke strøs ud over de private danske aktionærer. Ejerskabet til de store børsnoterede selskaber ligger for cirka halvdelens vedkommende på udenlandske hænder, og det vil sige, at 45-50 mia. kr. sendes til udenlandske investorer. Derudover ryger en stor del af udbytterne ud til de bagvedliggende erhvervsdrivende fonde, Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller Fonden, Carlsberg Fondet med flere, og endelig kan også pensionskasser og fonde se frem til at få del i pengeregnen.

A.P. Møller-Mærsk Generealforsamling 2015

Private danske aktionærer ejer skønsmæssigt omkring 10-15 procent af aktierne i de største danske selskaber. Selskaber som eksempelvis Vestas, der ikke har en stor-aktionær eller en majoritetsaktionær i ryggen, har 155.000 aktionærer, langt de fleste er danske med større og mindre portioner. Men også i Vestas ligger dog den største del af ejerskabet hos institutionelle investorer i ind- og udland – blandt andet i pensionshuse.

Udbyttefesten er ikke bare udtryk for, at de store danske selskaber har det rigtig godt, tjener mange penge og derfor kanaliserer flere penge ud til aktionærerne. Det er også et udtryk for, at soliditeten er meget høj, således har A.P. Møller - Mærsk en soliditetsprocent på 61. Det er højt. Jo højere soliditet, jo sikrere er virksomheden, men omvendt er en høj soliditet også udtryk for, at en ganske stor del af kapitalen i virksomheden ligger uvirksom hen.

Det kan være en svær balancegang at finde det rigtige niveau for hensynet til at have finansielle buffere og hensynet til at drive virksomheden mest effektivt. Efter finanskrisen har det været god latin, ikke bare hos bankerne, men hos virksom-hederne generelt, at øge soliditeten og dermed i højere grad frigøre sig fra afhængig-heden af bankerne.

Stigende udbytter udtrykker generelt et stærkt økonomisk fundament for de pågældende virksomheder, men skal man sætte det på spidsen, er de meget høje udbytter i disse år også udtryk for, at virksomhederne er forsigtige med hensyn til nye investeringer i bestående forretningsområder eller helt nye forretningsområder. Og man kan spørge, om de er blevet for overforsigtige.

Runevad

Tager man et selskab som Novo Nordisk, som berømmes over hele verden for sin effektivitet, sin drift, sin ledelse, sin indtjening og derfor for sine store udbytter til aktionærerne, så burde aktionærerne egentlige sige til Novo Nordisk-ledelsen: Sæt udbyttet ned og invester i stedet for mange flere milliarder i mere vækst. For på denne måde at give et stigende afkast til investorerne ved stigende aktiekurser, og ikke ved kontante udbytter, der for de fleste investorers vedkommende skal geninvesteres.

Hvorfor investere sine penge i andre selskaber, når nu Novo Nordisk er »verdens-mester?«

Holdningen på bjerget i disse år er imidlertid, at man skal holde sig til kerneområderne, til de forretningsområder virksomhederne kender bedst og derfor kan findyrke bedst muligt. Der spekuleres ofte i, at virksom-heder som eksempelvis Novo Nordisk og A.P. Møller - Mærsk burde kaste sig over helt nye forretningsområder. Novo eksempelvis ved at kaste sig over markedet for kræft-medicin og Mærsk eksempelvis ved at sætte nye forretningsben som land- og lufttransport, infrastrukturprojekter og meget andet på kroppen. Ingen tvivl om, at der i begge selskaber har været lange og intense strategi-drøftelser om netop nye forretningsområder, A.P. Møller - Mærsk har endog forsøgt sig med flere af slagsen – dog uden den store succes. Drøftelser, som har ført til, at det som for skomageren er bedst at blive ved sin læst.

A.P. Møller-Mærsk Generealforsamling 2015

Man skal således næppe vente sig, at guldalderen i Big Business i disse år fører til fantasifulde og risikable milliardinvesteringer uden for kerneområderne. Alt tyder på, at væksten i bundlinjen bliver større end væksten i toplinjen også for året 2015, og at aktionærerne derfor kan forvente ny udbyttefest i foråret 2016. Der er dog fortsat en del ubekendte faktorer i verden omkring os, og derfor skal man næppe vove at kigge meget længere frem i aktiemarkedets krystalkugle.

Og hvem ved, måske vi inden for de næste et-to år skal igennem en punktering af aktieboblen og dermed kraklignende tilstande. Det er der i hvert fald en del krystalkugle-kiggere, der mener.

Men den tid, den sorg.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen