Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Tyrkiske aktier hårdere ramt end først antaget: Lukker med store dyk efter weekendens kaos

Tyrkiet TURKEY-SECURITY/
Foto:

Weekendens voldsomme kupforsøg i Tyrkiet har ramt aktierne på børsen i Istanbul hårdere end først antaget.

I løbet af eftermiddagen tog kursfaldene på det tyrkiske aktieindeks BIST 100 taget til, og sidst på dagen lukker indekset med et fald på hele 7,1 pct. i det nervøse marked.


Mandag morgen var der ellers ikke tale om de helt store, dramatiske kursfald, og indekset åbnede omkring 2,5 pct. lavere.

Kampvognene rullede i gaderne natten til lørdag, hvor dele af militæret forsøgte sig med at kup mod landets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Kuppet mislykkedes, men det kostede mindst 265 menneskeliv.


Forskrækkelsen blandt investorerne har ramt stort set alle aktier i indekset, og kun én aktie kan prale med en stigning mandag. De tyrkiske banker er hårdt ramt efter det fejlslagne kupforsøg, og det tyrkiske bankindeks i Istanbul, Borsa Istanbul Banks Index, lukker med et fald på 8,4 pct. Ifølge Bloomberg er dykket det største i mere end tre år.


- Investorerne er bekymrede for de mulige eftervirkninger af kupforsøget på den tyrkiske økonomi på kort sigt. Et midlertidigt "slow down" i økonomien kan øge antallet af dårlige lån, og investorerne er også bekymrede for bankernes adgang til den globale likviditet. Alt det vejer på bankaktierne, siger Cagdas Dogan, analytiker hos BGC Partners, til Bloomberg News.


Bankerne Garanti og Akbank falder henholdsvis 8,8 pct. og 7,9 pct. mandag.

Aktien i det tyrkiske luftfartsselskab Turkish Airlines rasler også ned mandag efter weekendens kaos, der blandt andet fik udenrigsministeriet i Danmark til at fraråde alle "ikke nødvendige rejser" til landet. Den advarsel blev dog fjernet søndag, og myndighederne herhjemme blåstempler nu rejser til det meste af Tyrkiet.

Turkish Airlines, der er noteret under det tyrkiske navn Turk Hava Yollari AO, lukker 12,6 pct. lavere mandag, mens også lufthavnsoperatøren TAV Holding må tage sig til takke med et fald på hele 17,3 pct.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen