Berlingske Business

Twitter kvidrer fornøjet videre på børsen

GERMANY BUSINESS TWITTER
Foto:

Den amerikanske jobrapport, også kendt som kongen af nøgletal, overraskede positivt, og det har medvirket til et mindre plus på de amerikanske aktiemarkeder. Twitter-aktien fortsætter gårsdagens debutstigning i den tidlige handel.

Dow Jones-indekset stiger 0,1 pct. fra start, S&P 500 er i plus med 0,2 pct. og Nasdaq stiger 0,5 pct.

Investorerne har vendt og drejet fredagens jobrapport og torsdagens tal for BNP-væksten i tredje kvartal. Mens en snarlig nedtrapning af de kvantitative lempelser fra Federal Reserve vurderes som negativt for aktiemarkedet, har de to tal dog fejet alt tvivl om en opbremsning i genopretningen af den amerikanske økonomi af bordet, hvilket kan tolkes som positivt for markedet.

- For markederne viser det, at arbejdsmarkedet fortsat er i bedring, og det burde fremrykke folks estimater til, hvornår Federal Reserve vil reducere obligationsopkøbene. I sidste ende er det godt nyt for økonomien. På længere sigt er det godt nyt for aktiemarkedet, siger JPMorgan Funds globale chefstrateg til Bloomberg News.

Beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 204.000 personer i oktober. Det var dermed markant bedre end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 120.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News. Samlet steg arbejdsløsheden til 7,3 pct. fra 7,2 pct., hvilket var præcist som ventet.

- Selv om sandsynligheden for, at Fed påbegynder opbremsningen til december er steget, er det dog stadig usikkert, om de rent faktisk gør det. Meget vil komme til at afhænge af markedernes reaktioner, skriver Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen i en kommentar.

På selskabsfronten er det første almindelige dag på børsen for Twitter efter gårsdagens debut, der resulterede i en kursstigning på 70 pct. Aktien stiger videre og ligger 3,6 pct. højere i den tidlige handel.

Walt Disney-aktien falder desuden efter aflæggelse af koncernens regnskab efter børslukketid torsdag. Sportskanalen ESPN er ifølge Bloomberg News den synder i regnskabet, og her dykkede driftsoverskuddet med 95 mio. dollar til 1,3 mia. dollar. Aktien falder 0,2 pct.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen