Berlingske Business

Tryg-aktien kan glimte i rødt marked

Forsikringsselskabet Tryg lyser op med gode tal for andet kvartal onsdag morgen - en morgen, hvor der er ellers umiddelbart tegner sig et billede af faldende aktier herhjemme.

Stemningen er blevet forværret en smule i Asien hen over morgenen, og futuremarkedet peger på mindre fald. FTSE 100-indekset i London indikeres således 0,4 pct. lavere fra start.

Dermed kan der være en mindre nedgang i vente fra indeks 573,91, som C20 Cap-indekset endte i efter tirsdagens stigning på 0,2 pct. For Tryg kan det dog meget vel gå den anden vej.

- Regnskabet fra Tryg ser rigtig godt ud. Tryg klarer sig bedre end ventet på næsten alle parametre, især fordi omkostningerne er blevet bragt ned lidt hurtigere, end markedet havde ventet. For markedet generelt er der ikke udsigt til en markant ensidet retning. Der er lidt mere blandet stemning i Asien end tidligere på morgenen, men også lidt positivt at hente fra USA tirsdag, siger Mikkel Kirkegaard Petersen, seniorrådgiver hos Nordea, til Ritzau Finans.

Regnskabet fra Tryg viste ganske vist lidt lavere end ventet bruttopræmieindtægter, men der fra var nøgletallene generelt bedre end ventet over en bred kam. Det forsikringstekniske resultat endte således på 684 mio. kr. i andet kvartal mod ventet 616 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Resultatet før skat blev 688 mio. kr. i kvartalet mod ventet 588 mio. kr., mens nettoresultatet gav et plus på 514 mio. kr. mod ventet 438 mio. kr. Det forsikringstekniske nøgletal combined ratio, der måler erstatningsudgifterne over for præmieindtægterne, endte på 86,7 mod ventet 87,9. Dermed tjente Tryg 13,3 kr. per 100 kr. i præmieindtægter i kvartalet.

Tryg-aktien faldt med 0,8 pct. til 491,50 i tirsdagens handel.

Novozymes kan trække noget opmærksomhed, efter at selskabets topchef, Peder Holk Nielsen, i onsdagens udgave af Dagbladet Børsen gør det klart, at EU's nye satsning på bioøkonomi med navnet ”Bridge 2020” kan rykke Danmark og Europa helt frem på verdenskortet i et marked, der er spået til at kunne nå op på 1500 mia. kr.

Novozymes steg med 0,1 pct. til 187,90 kr. tirsdag.

Blandt sidepapirerne er der fokus til de to banker Sparekassen Himmerland og Vestjysk Bank, der begge har modtaget sigtelser for kursmanipulation fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Der skulle være tale om kursmanipulation "af særlig grov beskaffenhed," fremgår det af meddelelser fra de to banker.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen