Berlingske Business

Tre grunde til at aktie-opturen fortsætter

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.
Overskrift
Foto:
 

C20-indekset brød i går for første gang gennem kurs 1000, og dermed er det ledende indeks steget 25 pct. i løbet af 2015.

Alligevel mener Nordeas analysechef Michael Borre, at der er flere grunde til, at den opadgående udvikling på aktiemarkederne fortsætter.

Han fremhæver i en kommentar, at verdensøkonomien er i bedring, og at der specielt i Europa er fremgang at spore efter flere års væksttørke.

- Lønsomheden i de europæiske virksomheder er fortsat under pres efter den lange periode med nulvækst. Der ligger et stort uforløst potentiale til at øge overskuddet i Europas virksomheder igennem en bedre lønsomhed. Netop vækst vil være af afgørende betydning for at øge lønsomheden, og derfor reagerer aktiemarkederne i Danmark og resten af Europa så positivt på de bedre økonomiske udsigter, skriver Borre.

Desuden mener han ikke, at aktier generelt set er dyrt prissat, selvom kurserne er steget meget over de sidste fem år.

- Overskuddet i selskaberne er næsten fulgt med, og det betyder, at kursstigningerne i høj grad bygger på et grundlag af stigende overskud. Prisen for at købe sig til en overskudskrone i aktiemarkedet ligger lidt over normalen, men ikke meget. Samtidig er sikre investeringsalternativer, som for eksempel obligationer, prissat endnu dyrere, hvilket er understøttende for aktiemarkedet. Det attraktive i aktiemarkedet er således ikke så meget aktiemarkedet selv, men mere alternativerne, som er ekstremt dyrt prissat, skriver analysechefen.

Slutteligt lyder det, at der fortsat er et godt potentiale i Novo Nordisk. Det skyldes blandt andet, at Novo Nordisk valgte at genindsende en ansøgning om at markedsføre Tresiba i USA, hvilket øger sandsynligheden for, at det rent faktisk kommer på markedet.

- Det vil være en vigtig del af vækstmaskinen i Novo Nordisk. Vi ser også et undervurderet potentiale inden for behandling af fedme, hvor Novo Nordisk står stærkt i det, som tegner til at blive et meget stort marked, skriver Michael Borre.

Nordeas Novo-analytiker har et kursmål for Novo Nordisk på 465 kr. Aktien lukkede tirsdag i kurs 380.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen