Berlingske Business

Torsdagens obligationer: Stille marked venter på amerikanske tal

750493204.jpg

Der er umiddelbart lagt op til en rolig start med afventende handel på det danske obligationsmarked torsdag. Først ud på eftermiddagen får markedsdeltagerne noget at se til, idet flere vigtige nøgletal fra USA kan ende med at påvirke de globale og dermed også de danske rentebevægelser.

Onsdag lukkede renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 3 basispoint højere i 0,34 pct.

Siden onsdagens danske markedsafslutning har de internationale rentemarkeder bevæget sig sidelæns.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation sluttede uændret i 2,90 pct. i New York, og torsdag morgen er der ingen ændringer i det billede på markedet i Tokyo.

- Vi venter, at det danske obligationsmarked vil åbne med stort set uændrede renter, skriver makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank i en kommentar torsdag morgen.

Fra Tyskland kommer der i løbet af morgenstunden de seneste data for fabriksordrer, og kort efter vil Sveriges nationalbank, Riksbanken, offentliggøre en rentebeslutning på bagkant af centralbankens rentemøde.

Større interesse vil samle sig om data fra USA, hvor forløberen for fredagens officielle arbejdsmarkedsrapport - ADP-jobrapporten - offentliggøres torsdag eftermiddag.

Og ligeledes fra det amerikanske arbejdsmarked kommer den seneste opgørelse over nytilmeldte ledige.

Herudover bliver der præsenteret de seneste amerikanske data for PMI Service og PMI Samlet, mens der også kommer seneste data for fabriksordrer og ordreindgang af varige goder.

Endelig bliver torsdagens nøgletalsbuket rundet af med en opgørelse over ISM Service i august.

- Investorerne forventer, at ISM-indekset for servicesektoren stiger i august. ISM-rapporten fra industrien overraskede i tirsdags ved at stige mere end ventet, og hvis servicesektoren gentager den succes, kan det måske give mindre rentestigninger i dag, vurderer Mathias Rømer Sproegel.

ISM-tallene offentliggøres klokken 16.00.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen