Berlingske Business

Torsdagens obligationer: Renterne bakker inden britisk rentemøde

BM Indland
Arkivfoto af aktie- obligationshandel hos Nordea. Foto:

De danske statsrenter har som ventet slået bak fra morgenstunden torsdag efter en pæn rentestigning onsdag, hvor udviklingen fulgte bevægelserne på det amerikanske marked.

Et af højdepunkterne torsdag bliver rentemødet i Storbritannien, hvor der ventes en renteforhøjelse blandt økonomerne.

Onsdag steg renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme med 4 basispoint, men torsdag tages toppen af den stigning med et fald på 2 basispoint til 0,42 pct.

I USA er den tiårige rente også igen faldet tilbage fra sin stigning på 4 basispoint til 3,00 pct. onsdag.

Onsdagens rentemøde i USA's centralbank, Federal Reserve, formåede ikke at give større bølgeskvulp i markedet, da renten som ventet blev fastholdt.

Derudover gentog banken flere af de vante formuleringer, så den umiddelbare forventning i markedet er stadig, at renten først vil blive hævet igen på mødet i september.

Fra nøgletalsfronten kom der desuden blandede signaler fra USA i løbet af onsdagen.

ADP's jobrapport overraskede positivt og viste 219.000 nye job mod ventet 186.000, mens ISM-indekset for industrisektoren skuffede. Indekset faldt til 58,1 fra 60,2 og var et stykke fra økonomernes estimat, der ifølge Bloomberg News lød på 59,4.

Torsdagen er ikke tung på nøgletal, idet de største offentliggørelser er den ugentlige statistik over nytilmeldte ledige fra USA samt mindre tal for ordreindgangen af varige goder og fabriksordrer.

Investorerne vil dog også vende blikket mod Storbritannien, hvor Bank of England holder rentemøde. Her er forventningen modsat i USA et renteløft - til 0,75 pct. fra 0,50 pct.

48 ud af 58 økonomer, som Bloomberg News har talt med, venter netop den udvikling, mens de resterende ti venter en fastholdelse.

Opkøbsprogrammet vil der ikke blive rørt ved, hvis man spørger økonomerne, der venter en fastholdelse af niveauet på 435 mia. pund.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen