Berlingske Business

Torsdagens obligationer: Lille udsalg af statsobligationer før ECB-nyt

GERMANY-ITALY-EUROPE-FINANCE-BCE
Foto:

Der bliver solgt lidt ud af de mere sikre værdipapirer i torsdagens foreløbige handel, da renterne på obligationsmarkedet går en smule op.

Ved middagstid bliver den toneangivende tiårige danske statsobligation handlet med en rente på 0,51 pct., hvilket er 2 basispoint højere end onsdagens slutniveau.

Udsalget af statsobligationer sker frem mod eftermiddagens afslutning af det seneste møde i Den Europæiske Centralbank (ECB), som ifølge estimater fra Bloomberg News ikke vil ændre ved de nuværende renteniveauer, men hvor der i stedet kan komme nyt om det igangværende opkøbsprogram af statsobligationer.

I øjeblikket står opkøbsprogrammet og dets månedlige opkøb af statsobligationer for 30 mia. euro til at løbe frem til og med september, og efter flere års robust vækst tyder meget på, at ECB snart er parat til at fastlægge den endelige udløbsdato.

»Vi tror dog, at ECB vil vente med den formelle annoncering til næste møde den 26. juli. Men særligt efter sidste uges kommentarer fra ECBs cheføkonom, Peter Praet, er muligheden for en udmelding allerede i dag bestemt til stede,« siger senioranalytiker Tommy Steg fra Jyske Bank.

I Jyske Bank forventer man, at ECB vil forlænge opkøbene til også at omfatte fjerde kvartal og samtidig halvere opkøbsomfanget til 15 mia. euro per måned. Det skal lede frem til en afslutning ved årsskiftet.

»Vi venter så, at ECBs første renteforhøjelse på 15 basispoint bliver en realitet i juni 2019, men herefter tror vi ikke på yderligere forhøjelser, hvis vi får ret i vores kald på amerikansk recession sidst i 2019.«

»Markederne har svinget meget i forbindelse med den italienske politiske krise, men er lige nu priset til en renteforhøjelse på 10 basispoint i juli 2019 og yderligere 15 basispoint i december,« siger Tommy Steg.

Ud over meldingerne fra ECB vil investorerne torsdag holde øje med en stribe amerikanske nøgletal, da der kommer tal for nytilmeldte ledige og detailsalg.

Onsdag aften var der også nyt fra den amerikanske side af Atlanten, da centralbanken, Federal Reserve, som ventet løftede sin ledende rente med 25 basispoint til intervallet 1,75-2,00 pct. Samtidig blev der indikeret, at der nu ventes fire rentestigninger i år mod tidligere blot tre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen