Berlingske Business

Torsdagens obligationer: Italienske renter fortsatte ned

torsdagens obligationer
Foto:

Små rentefald fik tag i det danske obligationsmarked torsdag, hvor investorerne dog igen skulle til Italien for at finde væsentlige bevægelser.

Panikken på de italienske markeder mandag og tirsdag, var ligesom det var tilfældet onsdag afløst af mere ro.

- Det er typisk efter et par særdeles dramatiske dage, at tingene retter sig igen, men det betyder på ingen måde, at den kritiske situation i Italien er ovre. Det kan tage ret lang tid og kommer jo helt og holdent an på, hvordan tingene falder på plads, siger Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Torsdag ved dansk lukketid var den toårige italienske rente faldet 40 basispoint til 1,19 pct. oven i et fald på over 100 basispoint onsdag. Rentefaldet kommer efter en tirsdag præget af panik og en rentestigning på over 150 basispoint - den største stigning på enkelt dag i over 22 år.

Herhjemme indledte obligationsmarkedet torsdagen med rentestigninger, men udviklingen vendte midt på eftermiddagen. Rentefaldet faldt sammen med, at den amerikanske regering varslede toldjusteringer og indførte straftold på europæisk stål og aluminium.

Renten på den toneangivende tiårige sluttede 1 basispoint lavere end onsdag i 0,34 pct.

Over ugen, hvor uroen om Italien har fået investorerne til at søge sikkerhed i blandt andet danske statsobligationer, er renten faldet med samlet 9 basispoint.

Fra nøgletalsfronten kom der torsdag nyt om inflationen i eurozonen. Prisstigningstakten på 1,9 pct. var noget over økonomernes estimat på 1,6 pct., men lige i øjet i forhold til Den Europæiske Centralbanks (ECB's) målsætning på knap to pct.

- Sammenholdt med de seneste års opsving i eurozonens økonomi taler det klart for, at ECB-chefen Draghi og co. skal stramme den ekstremt lempelige pengepolitik snarest, vurderer cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen